Borup Idrætsforening

Husk at møde op til årets generalforsamling i Borup Idrætsforening. Hør hvordan klubben har fungeret i det forløbne år og få indflydelse på, hvad der skal ske i de kommende. Her kan du også høre, hvordan det står til med regnskabet oven på store investeringer i byfesttelt, gulv til teltet og renovering af klubbens omklædninsrum. Det starter med gratis mad kl. 1800. Kom frisk.

Dagens tal var 78 deltagende mountainbikere, da Fjordklyngens Cykelklub lørdag den 3. februar arrangerede ét af i alt 5 mountainbike orienteringsløb i Vintercup Midtjylland. Se omtale af arrangementet, der udgik fra Kulturcenter Værestedets i Låstrups på Låstrups hjemmeside. 

I anledning af den forestående generalforsamling på mandag udgiver Borup Idrætsforening hermed en elektronisk udgave af "Engtrampertidende 1993". Sjovt at se, hvad man for 25 år siden formidlede til medlemmerne. 

Efter nogle fantastiske foredrag i efteråret 2017 forsætter Kulturcenter Værestedet uge 6 2018 med live-streaming direkte fra Aarhus Universitet. Her er man med på en kikker til en række spændende foredrag, hvor man hver tirsdag får udfordret sin paratviden på en underholdende måde.

Mandag den 29. januar mødte 60 borgere op til Borgermøde og generalforsamling i Låstrup Forsamlingshus. Der blev ud over generalforsamlingen informeret og debatteret om aktuelle emner og aktiviteter. Se referat på vores hjemmeside. 

Uge 5 Nyhedsbrev fra Borup Idrætsforening og Låstrup Lokalråd. Se Nyhedsbrevet her på hjemmesiden.

Søndag den 11. februar i tidsrummet fra 1000-1200 holdes traditionen tro fastelavnsfest for alle børn på Kulturcenter Værestedet i Låstrup Se opslag om arrangementet på Låstrups hjemmeside. 

Lørdag den 3. februar holder Fjordklyngen Cykelklub en afdeling af Vintercup Midtjylland MTBO løb. 4 cykelklubber er gået sammen om vinterens mountinbike orienteringsløb og klubberne holder på skift et arrangement. På lørdag er turen kommet til Fjordklyngen. Se omtale på Låstrups hjemmeside. 

Lørdag den 27. januar startede fodboldsæsonen i SUB09. Opstarten fandt sted på Borup Stadion, hvor formand Poul Johannesen bød velkommen, inden klubbens nye træner Kristian Kjær indledte sæsonen på træningsbanen. Se omtale på SUB09 hjemmesiden. 

Lørdag den 27. januar var der fælles sæsonstart i SUB09 og Borup Idrætsforening. Der var god opbakning til årets første udendørs træning. Flaget blev hejst og grønsværen blev indtaget, inden suppen velfortjent kunne indtages og forventninger afstemmes i klubhuset. Se referat på vores hjemmeside.