Frivillige søges til renovering af Låstrup Forsamlingshus

Låstrup Forsamlingshus har i 2018 fået tilskud til en energirenovering af huset og en udskiftning af taget. Arbejdet skal udføres af frivillige hænder med Henning Christensen som sjakbajs. I alt er der søgt 215.000 kroner hjem til renoveringsopgaven, så arbejdet kan nu begynde.

Derfor har bestyrelsen for forsamlingshuset bedt borgerne om en hjælpeende hånd i de kommende weekender, hvor bestyrelsen håber, at såvel medlemmer af forsamlingshuset som lokale beboere vil møde op og være med til at sætte vores fælles forsamlingshus i stand.

I første omgang er der onsdag den 30. maj kl. 1900 mulighed for at hjælpe med at stille stillads op rundt om huset. Derefter er der planlagt arbejdsdage den 2. og 3. juni, den 9. og 10. juni og den 16. og 17. juni. Desuden vil bestyrelsen gerne vide, om nogen kan hjælpe med opgaver i hverdagene, så arbejdet kan overstås så hurtigt som muligt.

Formand Ole Pedersen tager imod besked om, hvem og hvornår man kan hjælpe. Han træffes på tlf. 2 15 68 62.

Der er arbejdsopgaver af mange forskellige karakterer, så der burde være arbejdsopgaver til alle.

Kik forbi den 30. maj, så den videre plan kan lægges.

Annoncesponsor for dette opslag er: