Referat Serie 3 - Doense-Vebbestrup - Borup IF

3 hårdt tilkæmpende point tog Borup sig med hjem fra lørdagens udekamp imod Doense/Vebbestrup. Afgørelsen skulle først findes helt til sidst i kampen.

Kampen startede meget jævnbyrdigt ud, hvor begge hold kæmpede lidt med spillet. Borup kommer dog til kampens første store chance, hvor et frispark fra Aske bliver slået godt ind i feltet. Johan Nielsen kommer først på bolden, men får ikke ramt bolden nok til, at den går i mål.

Doense/Vebbestrup kommer desværre foran 1-0 efter 18 minutters spil. En stikning fra deres højrekant sender en angriber afsted til baglinjen. På kanten af offside løber han til mål og runder August, der går til den forkerte side. Flere spillere og trænere fra Borup mente nu der var offside, men dommeren var ikke enig, så 1-0 til hjemmeholdet.

10 minutter senere modtager Doense/Vebbestrup et gult kort for at tackle Aske i en omstilling. Borup formår dog ikke at udnytte overtallet og resten af første halvleg bliver meget jævnbyrdigt.

Til anden halvleg laver Borup lidt ændringer, så Anders Tougaard og Christopher Domino går ind på midtbanen. Det gav lidt mere fysik til midtbanen, som havde det lidt svært i første halvleg. Kun 5 minutter skulle der gå, før Borup kom tilbage i kampen og kom på 1-1. Et friskspark i en god position, blev sparket ind af Peter Lund. Han sparker den hårdt og fladt ind i feltet, hvor alt kan ske. En forsvarsspiller fra hjemmeholdet retter bolden af, så målmanden ud chance kunne se bolden gå i mål.

Efter udligningen falder Borup holdet længere tilbage på banen. Doense/Vebbestrup presser godt på Borup målet, dog uden at komme til de helt store chancer. Ud af det blå kommer Borup til en kæmpe chance, efter en omstilling på venstrekanten. Malik bliver spillet helt fri foran et næsten tomt mål, men rammer desværre bolden helt skævt. Til stor frustration fra ham selv og hele holdet, kunne de se bolden gå forbi målet.

De sidste 10 minutter bliver spillet hårdt fra begge hold. Doense/Vebbestrup satsede mest, men det skulle være Borup, der fik forløsningen 5 minutter før tid. Bolden bliver spillet op på en alene Marcus Enevoldsen i fromt, der med de sidste kræfter løber til baglinjen. Han får driblet sig til en fri position, og med godt overblik ser han målmanden er for langt ude af målet. Fra den spidse vinkel sparker han den over målmanden og ind i målhjørnet til 1-2. Hele Borup holdet løber op til ham og bænken jubler over målet.

Kampen ender 1-2 til Borup, i en kamp hvor holdet blev presset hårdt.

Næste kamp er hjemme mod Ulbjerg. Vi gør dog opmærksom på, at bestyrelsen har besluttet, at kampen spilles uden tilskuere. Der må kun være få personer på station ud over spillere, dommer og trænere, så for ikke at skabe konflikter om, hvem det skal være, har bestyrelsen besluttet at gøre det ens for alle. Til gengæld streames kampen elektronisk, så tilskuere kan følge med via facebook. Mere om det op til kampen.

Annoncesponsor for dette opslag er: