Referat serie 1 kvinder - ØK - SUB 09

Damerne led sæsonens første turneringsnederlag, da de tabte 1-0 til ØK torsdag aften. Trods nederlaget kunne damerne dog glæde sig over at sikre sig oprykning til Jyllandsserien med én kamp igen, idet de kunne tåle et nederlag på 6-0 inden denne kom i fare. Dette kan de hermed se frem til at fejre i sæsonens sidste kamp hjemme mod Foulum, hvor de håber at se lige så mange tilskuere, som de der havde taget turen til ØK for at støtte damerne.

Kampen mod ØK bar i høj grad præg af en del ømme stænger, efter tirsdagens kamp ude mod Eastside Viborg. Damerne havde især i første halvdel af første halvleg svært ved at finde deres spil, mod et hårdtpressende ØK hold, der gik til den med alt de havde for at hive en sejr hjem. Herefter får damerne lidt bedre gang i den, men generelt har de svært ved at få gang i noget ordenligt spil, der som oftest ender med et for hurtigt boldtab til ØK, der gerne ville spille på lange bolde, på en især hurtig højrekant. Det led damerne under flere gange i kampen, og på en dejlig sommeraftener med ømme ben, var det da også denne kombination der blev udslagsgivende for kampen. Trods flere lige ved og næsten til ØK, holder damerne dog nullet til pausen.

Trods gode intentioner i pausen, forsætter kampen med at bølge frem og tilbage med chancer til begge hold, dog uden nogle bliver for alvor farlige. Største chance til SUB gennem kampen falder til Camilla Porup, der desværre tager en flyvetur henover en udadfarende ØK keeper, der når først på et fint fladt indlæg fra Sara Just Poulsen, midt i anden halvleg. Damerne bliver ved med at kæmpe, selvom de måtte indse at det næppe blev deres kamp, og efter 80 min. kan et hårdt presset forsvar ikke længere holde skansen, da en kontra frem på deres hurtige højrekant føre til sæsonens blot 2 mål mod Line Møller i SUB målet. SUB forsøger at presse på til sidst, men lige lidt vil kuglen ind, og de må derfor tage til takke med en halv sløj oprykningskamp.

Kampens spiller blev Maria Svenningsen.

Annoncesponsor for dette opslag er: