Referat serie 3 Skive IK - Borup IF

1 halvleg

0-1   Borup Mathias Dalsgaard

0-2   Borup Anders Tougård

2 halvleg

0-3   Johan Nielsen

0-4   Johan Nielsen

1-4   Skive

Borup blev lidt presset af Skive i starten af kampen og skulle lige finde sig tilrette på en ellers god kunstgræsbane. Der skulle gå bare 5 minutter, inden Borup løb ind i den første udskiftning. Det var Peter Lund der måtte gå små skadet ud og ind kom Mark Vad.

Blåt 2 min. Efter udskiftningen kom Skive til en friløber med August, der blev afdriblet, men på forunderlig vis brændte Skive angriberen chancen, og Borup mandskabet kunne ånde lettet op. Det satte gang i Borup holdet, og efterfølgende skulle et flot angreb blive afsluttet med en sikker scoring af Mathias Dalsgaard, der frit foran mål kunne prikke bolden i mål til 0-1.

Johan Nielsen måtte en tur på bænken med næseblod efter en hård duel på midtbanen. Ind kom Anders Tougård på en noget uvant plads på højre kant. Det skulle dog ikke stoppe ham i at score et noget sjældent mål fra hans side af. Et “indlæg” sejlede over målmanden og gik i mål til stillingen 0-2.

Borup bliver reduceret til 10 mand da Magnus Nielsen noget uheldigt fik sparket en Skive spiller ned foran feltet. Det gjorde at Borup blev presset lidt længere tilbage på banen og overlod lidt for meget initiativ til hjemmeholdet i de sidste minutter af 1. halvleg.

Træner Niels Klausen var fint tilfreds med holdet i pausen, men fik lige rettet på nogen småting rent taktisk i forsvaret som ellers hele kampen igennem så rigtig godt ud og vandt rigtig mange dueller. Ind kom Johan igen. Om det var pausen på bænken eller lægestabens kærlige hånd vides ikke, men et eller andet havde ændret sig. Ind kom han og flyvende var han på højre kanten. 2 mål blev det til for hans vedkommende i 2. halvleg, og hvis det ikke havde været for et stolpe skud til sidst, havde han scoret seniorkarrierens første hattrick.

Borup mandskabet arbejdede rigtig hårdt og fik generelt spillet noget rigtig fint fodbold det meste af tiden. Flere gode angreb blev det til, men lige den sidste skarphed i indlæg og afslutninger mangler stadig endnu. Med godt 20 minutter af kampen kom Mikkel Lynggard Larsen, ind til et længe ventet comeback fra både ham selv, men ikke mindst træner teamet! En knæskade har holdt Mikkel ude i næste halvlandet år, så formen og målnæsen skal lige findes igen.

Skive kom på 1-4 efter en dårlig aflevering fra Mike Lybæk op igennem midten. August var tæt på at tage den, men bolden endte desværre i målet til slutstillingen 1-4. Træner Niels Klausen udtalte efter kampen: “Hold nu op, det var godt med en sejer til holdet. Mange positive ting at tage med videre fra kampen og dejligt med 4 mål!” Næste træningskamp bliver spillet i Nørremarken D. 14. marts kl. 14:30.

 

Annoncesponsor for dette opslag er: