Screening af kulturmiljøer i Viborg Kommune

 

FORORD

Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Screening af Danmarks Kulturmiljøer fokus på kulturmiljøer og bebyggede helheder i Dan­mark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og ud­viklingspotentialer, som den byggede kultur­arv rummer.

Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds­specifikke og ofte kraftfulde historier, som po­tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle­kraft aktualiseres og aktiveres.

Projektets ambition er at tilvejebringe et stra­tegisk og metodisk overblik, hvormed kom­munerne kan identificere kulturmiljøernes værdier. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kul­turmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.

Gennem en dialogbaseret proces med de kommuner som Arkitektskolen Aarhus har be­søgt, er der udviklet en metode til Screening af Kulturmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebrin­ge et håndterbart redskab, der på enkel vis kan anvendes af kommunerne, som er myn­dighed på kulturmiljøområdet.

Kulturmiljøerne i Danmark rummer store byg­ningskulturelle værdier med mange spæn­dende kulturhistoriske fortællinger. Ved at sætte disse fortællinger i spil kan vi sammen bevare og udvikle kulturmiljøernes store ibo­ende potentialer.

SCREENING AF DANMARKS KULTURMILJØER

Kulturmiljøer har en unik sammensætning af stedbundne fortællinger og potentialer, der kan udvikles som styrkepositioner i kommu­nen. Kulturmiljøer giver os en forståelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og udvik­ling af kulturmiljøernes bygningskultur kan være en god forretning – ikke alene for den enkelte ejer, men også for omkringliggen­de boliger og kommunen som helhed, fordi kulturmiljøerne kan skabe øget livskvalitet og økonomisk værdi i forhold til turisme, erhverv og bosætning.

Arkitektskolen Aarhus har i 2016-2017 gen­nemført en strategisk screening af kulturmil­jøer i 22 kommuner. Med initiativet Screening af Danmarks Kulturmiljøer tilbydes yderligere 30 kommuner en screening af deres værdi­fulde kulturmiljøer, således at størstedelen af landets kulturmiljøer og værdien af dem bli­ver kendt. Screeningen af kulturmiljøer gen­nemføres i et samarbejde mellem kommuner, museer og Arkitektskolen Aarhus.

Screening af Danmarks Kulturmiljøer er en del af et forskningsprojekt på Arkitektskolen Aarhus, som skaber ny viden indenfor beva­ring og udvikling af kulturmiljøer. Hertil har Arkitektskolen Aarhus udviklet en ny metode til kulturmiljøer – Screening Af Kulturmiljøer (SAK). Metoden, der er koordineret med dan­ske og internationale værdisætningsmetoder, er udviklet med henblik på den kommunale planlægning og private rådgivere, men værk­tøjet kan tilpasses andre formål.

Screeningsmetoden kombinerer eksisterende registreringer og viden med besigtigelser af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. Kul­turmiljøerne vurderes ved en værdisætning af deres kulturhistoriske værdi, arkitektoniske værdi og integritetsværdi. På baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes samlede fortælle­værdi, der danner grundlag for en nuanceret udvælgelse og prioritering. Heri indgår også en stillingtagen til kulturmiljøernes egenska­ber for at fremme turisme, bosætning, er­hverv og kultur, som kan udgøre et stærkt ud­viklingspotentiale for den enkelte kommune.

Den viden, der foreligger i kommunerne og museerne er en integreret del af arbejds­grundlaget. Indledningsvis gennemgås den eksisterende kommuneplans udpegning af kulturmiljøer i dialog med kommune og mu­seum. Formålet er at afdække kulturmiljøer­nes status; hvilke er der særligt fokus på i den strategiske planlægning, og er der væsentlige kulturmiljøer, som af forskellige årsager ikke er udpegede, men som alligevel bør indgå i screeningen? Dialogen tager også stilling til, om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på bag­grund af fastlagte screeningskriterier eller af andre omstændigheder.

Metoden er udviklet i dialog med kommuner, museer og andre interessenter og vil løbende blive opdateret som en del af forskningspro­jektet. I tilknytning til projektet holder Arkitekt­skolen Aarhus kurser for fagfolk om kulturmil­jøer.

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)

RAPPORTENS INDHOLD

Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, kort- og billedmateriale samt uddybende kulturmiljøanalyser for ud­valgte kulturmiljøer i kommunen. Skemaet sammenfatter vurderin­gen af det enkelte kulturmiljøs værdier og egenskaber:

KULTURMILJØETS VÆRDIER skal være aflæselige i dag og baserer sig på en vurdering af følgende tre værdiparametre, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest:

Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets historiske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi?

Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, formmæssige og arkitektoniske kvaliteter?

Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og sam­menhæng?

KULTURMILJØETS EGENSKABER er en indikator for iboende egenska­ber ved et kulturmiljø. Kulturmiljøets egenskaber vurderes ud fra følgende fire kategorier, der rangeres fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 er højest:

Turisme: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan fremme turisme og/eller turismerelateret virksomhed?

Bosætning: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme bosætning og/eller være en ressource for tilflytning?

Erhverv: Har kulturmiljøet særlige egenskaber, der kan rumme og/ eller være en ressource for virksomheder og erhverv?

Kulturformidling: Har kulturmiljøet særlige egenskaber inden for formidling af kulturoplevelser og/eller aktivering af stedets fortæl­ling?

SCREENINGSKRITERIER

1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kun­ne overvejes som udpegning, i kommunen

2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebyg­get miljø eller helhed (ikke enkeltstående bygninger, monumenter, gravhøje, ruiner, voldsteder, diger eller lign.)

3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for­tælling, der kan opleves på stedet gennem synlige spor

TEMA FOR KULTURARVEN I VIBORG KOMMUNE

Screeningen af kulturmiljøer i Viborg Kommu­ne har taget afsæt i kommunens landsbyer og stationsbyer. Udvælgelsen er foregået selek­tivt, med ønske om geografisk spredning og med afsæt i de tre følgende kategorier; A) Af­grænsede landsbyer i landzone med over 100 indbyggere, B) Landsbyer med særlig kultur­historie jf. Kommuneplan 2017, C) Byzonebyer med byskitse, der indgår i Kommuneplan 2017. Grundet ønske om jævn fordeling af landsby­er i de tre kategorier og krav om maks. 44 kul­turmiljøer, fremstår listen ikke fyldestgørende.

Med afsæt i udvælgelsen tager den kulturhi­storiske tematisering, som er gennemgående hovedtræk og har spillet en væsentlig rolle for egnens byudvikling, afsæt i screende landsby­er. Tematiseringen er en overordnet beskrivel­se for udviklingen af de screenede landsbyer og afspejles i deres fysiske fremtræden.

 

LANDSBYERNE OG LANDSKABET

Den største forskel mellem landsbyerne i Viborg Kommune skyldes landskabets for­skellighed, hvorfor kulturlandskabet i Viborg Kommune i høj grad præges af de natur­skabte forskelle i terræn og jordbund. Det dominerende træk i landskabet er hoveds­tilstandslinjen, gående syd-nord og mod vest syd for Viborg. Dette landskabelige træk deler kommunen i forskellige land­skabstopografier; øst og nord for hoved-stilstandslinjen findes et bakket og kuperet terræn med ådale, mens landskabet syd og vest for hovedstilstandslinjen overvejende er et fladt hedelandskab. Denne opdeling af landskabet opleves tydeligt i landsbyernes kulturhistoriske opbygning og ses blandt andet flere steder i direkte forbindelse med en bestemt udnyttelse af naturlandskabet, som f.eks. brugen af okker i forbindelse med Løvskal og kalk i minerne ved Daugbjerg og Mønsted. De resterende landsbyer er opstået i forbindelse med anden udvikling:

Kartoffeltyskerbyerne: Vest for hovedstil­standslinjen ligger den sandede og uopdyrke­de Alhede som man fra 1759 og frem forsøgte at opdyrke med hjælp fra ca. 1000 familier fra Tyskland. Dette mislykkedes delvist, men enkelte steder lykkedes det med dyrkning af kartofler, hvilket resulterede i grundlæggelse af de tre byer: Havredal, Grønhøj og Frederiks.

Fjordbyer: Kommunen har en forholdsvis lille kyststrækning i forhold til dets areal. Dette, sammen med at hovedbyen Viborg ikke har egen havn, har resulteret i at der findes fle­re mindre havnebyer, som har fungeret som ladeplads for Viborg. Grundet den vigtige rolle som ladeplads for domkirkebyen Viborg fremstår Hjarbæk og Kvols større og med mere pragt end andre, små ladepladser ved Limfjorden.

Landsbyer og andelstiden: Kommunen er en stor landkommune og landbruget har altid være det primære erhverv, hvilket har resulte­ret i et stort antal landsbyer fordelt over hele kommunen. Af de bedst bevarede kan næv­nes Bjerring, Vroue og Lee. I forbindelse med landbrugets udvikling og præget fra de man­ge stationsbyer har mange landsbyer oplevet en fremgang i forbindelse med andelstiden. Dette opleves særligt i Låstrup, Kjeldberg og Vindum.

Stationsbyer: En større del af kommunens byer er enten opstået eller udviklet i forbin­delse med de mange jernbaneforbindelser, der har gennemskåret kommunen. Særligt har Himmerlandsbanen og Langå-Viborg­banen haft stor indvirkning på kommunens udvikling. Denne udvikling kan blandt andet opleves i Rødkærsbro, der opstod som stati­onsby i forbindelse med Langå-Viborgbanen og i Skals, der udviklede sig som stationsby i forbindelse med Himmerlandsbanen.

BESIGTIGELSESSKEMA

Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurde­ring fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre

LÅSTRUP

Låstrup er tidligere opstået som en vejlandsby på skrænten, i læ af Simested Ådal. Landsbyen følger dalens højdekurve og henvender sig til de store engarealer omkring Simested Å som tidlige­re har været græsningsarealer. Senere har byen udviklet sig som en typisk andelsby med mejeri, skole, forsamlingshus og mindre industri, såsom håndværk og savværk.

Landsbyens struktur langs ådalen frem­står intakt og let aflæselig. Den oprinde­lige struktur aflæses tydeligst mellem kir­ken og præstegården. I landsbyen findes flere velbevarede spor efter andelstiden, hvor særligt forsamlingshus, skole og savværk er fremtrædende. Mejeriet frem­står i dårlig stand.

Landsbyen er i dag kulturelt samlings­punkt for Fjordklyngen og har med sin smukke placering og velbevarede struk­tur potentiale til at blive videreudviklet, særligt med de mange velbevarede funk­tionsbygninger, som kan tilføres nyt liv. Det anbefales at Låstrup udpeges som kulturmiljø.

Screening af Låstrups værdier ses herover. 

Til sammenligning vises vores nabobyers diagrammer herunder:

 

Screening af Ulbjerg Landsby herover.

ULBJERG

Ulbjerg er opstået på højdedraget omkring kirken med flere større gårde, præstegård og mølledrift. Senere er Ulbjerg udviklet som andels- og vejby med forsamlingshus, mindre industri, skole og et handelsliv langs Borgergade. Byen ligger smukt ved Ulbjerg Klit og har i flere århundreder været attraktivt bosætningsområde.

Byen er udviklet over flere perioder og i den østlige del er der bygget flere parcel­huse de seneste 50 år. Omkring kirken, langs Borgergade og ved Grøndalsvej kan den oprindelige struktur stadig opleves og flere funktionsbygninger er intakte og vidner om byens udvikling.

En udpegning som kulturmiljø kan over­vejes omkring kirken, skolen og andelsti­dens funktionsbygninger. Sammenhæn­gen er dog fragmenteret og de primære værdier indlejrer sig i de enkelte bygning­er.

Screening af Sundstrup Landsby herover.

SUNDSTRUP

Sundstrup er opstået som et mindre fiskerleje ved Hjarbæk Fjords udmunding samt som færgeover­fartssted mellem Himmerland og Virksund. Tid­ligere har området været bosætningssted siden bronzealderen, hvilket opleves ved de to gravhøje kaldet Marens Patter. I området findes også Tang­huset, som vidner om områdets tidligere tangin­dustri.

Sundstrup er gennem tiden udviklet som et atttraktivt bosætningsområde hvilket ses i de markant omdannede boliger. Strukturen er svært aflæselig, dog findes rester af den oprindelige struktur langs Strandvejen. Den tidligere færgegård, Tanghuset og havneområdet er de bæren­de fortællende elementer.

Der bør fokuseres på en styrkelse af sam­menhængen mellem byen og Tanghuset på tværs af området omkring havnen, som er et vigtigt men ikke-programme­ret område. En udpegning kan overvejes med fokus på området mellem byen og fjorden samt havnen og tanghuset. Byen bør ikke udpeges.

Screening af Nr.Rind Landsby herover.

NØRRE RIND

Nørre Rind opstod som en samling gårde, alle fæ­stegårde under Lynderupgård. Senere udviklede landsbyen sig med andelstidens funktionsbyg­ninger såsom skole, købmandsgård og forsam­lingshus.

Strukturen i Nørre Rind fremstår intakt og flere af de oprindelige gårde findes stadig i byen. De oprindelige gårde er vigtige for landsbyens samlede oplevelse. Sammen med krydset ved Sundvej/Kirkevej, hvor tidligere købmandsgård, gård og forsam­lingshus ligger, skabes et stærkt, fortæl­lende miljø.

Det anbefales at udpege Nørre Rind som kulturmiljø med afsæt i den oprindelige struktur, der også indebærer de oprinde­lige gårde og andelstidens funktionsbyg­ninger. Det forventes, at den oprindelige struktur kan understøtte en attraktiv ud­vikling med henblik på styrket bosætning.

Screening af Skringstrup Landsby herover.

SKRINGSTRUP

Skringstrup opstod som landsby og oplevede se­nere en mindre udvikling i forbindelse med anlæg af trinbræt på Himmerlandsbanen. Senere er der sket en udvikling af en større industri som i dag er meget tydelig i byen. Trinbrættet med billetsalg blev anlagt i 1893 og nedlagt i 1956. Dog var der godstransport til byens industri indtil 1999.

Byen fremstår fragmenteret grundet den store industri, der er tydelig i hele byen. Byen er fragmenteret og de fleste boliger er omdannet eller i dårlig stand. Himmer­landsstien, der følger det oprindelige ba­netracé, sikrer en fortælling gennem byen.

Landsbyen bør ikke udpeges som kultur­miljø, da fortællingen er for udvisket og byen opleves fragmenteret. Det bevarede banetracé til Himmerlandsbanen bør un­derstøttes som en vigtig rekreativ forbin­delse.

Screening af Skals Landsby herover

SKALS
Skals opstod som landsby med kirke, kro, skole og højskole. Byen oplevede senere en markant fremgang i forbindelse med opførelse af stationen på jernbanestrækningen Viborg-Aalestrup. Herefter udviklede byen sig med handel, håndværk og flere industrier. Særligt har Skalma (1904), der startede med en produktion af tangmadrasser og senere møbler, haft markant indvirkning på byen.

Langs Hovedgaden opleves byens udvik­ling fra landsby til stations- og industriby og strukturen er let aflæselig. Langs Ho­vedgaden, der ender ved stationen, findes flere fortællende elementer der understøt­ter aflæseligheden. Skalmas industribyg­ninger er vigtige for byens fortælling og rummer fine arkitektoniske kvaliteter.

Skals anbefales udpeget som kulturmil­jø. Særligt de mange industrikomplekser, Skalma, Skals Maskinforretning mm., bør sikres og har potentiale for en videre udvikling. Det foreslås at undersøge mu­ligheder for at igangsætte en udvikling i Skalmas gamle bygninger med afsæt i det eksisterende.

Se rapporten i sin helhed via dette link. 

PROJEKTTEAM

Mogens A. Morgen

Simon Ostenfeld Pedersen

Mette Boisen Lyhne

Cecilie Julie Nielsen

Kasper Albrektsen

Jakob Ørum

Mathilde Kirkegaard

Amal Ashur

Anne Kühl Hansen

Alex H. Enevoldsen

Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus i samarbejde med Realdania.

Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Arkitektskolen Aarhus.