Referat serie 3 Borup IF - Sønderup-Suldrup IK Frem
Borup skulle lørdag den 28. september møde Sønderrup/Suldrup IK Frem. For begge hold en vigtigt kamp, som evt. kunne splitte puljen op med en sejr.
Borup startede godt ud og var mest på bolden, og farlig i ny og næ. Et par halve chancer til Peter og Mathias skiftevis, som fandt hinanden i rummene foran forsvaret. Der skulle dog gå 20 minutter, inden det gav pote. Efter noget små spil på midten af banen, blev bolden spillet op i fødderne på Peter. Peter lagde bolden af til Mathias, som derefter fandt Malik ude på kanten. Malik tog et hurtigt træk ind i banen, og med en flot inderside, satte han den over det lange hjørne til 1-0.
Herefter bølgede spillet frem og tilbage indtil 5 minutter før pausen. Her blev Frederik Hvid og Steffen Frederiksen fanget på en hård stikning. Suldrups angriber løb fra dem og sparkede den ind til 1-1. Det var også stillingen ved pausen. Måske fortjent men ærgerligt.
Efter pausen trykkede Sønderup/Suldrup på i de første 10-15 minutter. Borups forsvar stod godt og fik afværget for de største chancer. Deres største chance kom på en hjørnespark, men der blev headet over mål. Herefter satte Borup sig igen på spillet, og blev farligere og farligere. Svend Aage Kristensen spillede Steffen Frederiksen fri ved baglinjen. Steffen sendte en god bold ind til Anders Tougård, der fra en spids vinkel fik bolden sparket i mål med sit venstreben. Anders Tougård og hjemmepublikum var i ekstase, og flade af grin.
10 minutter inden tid, udbyggede Borup sin føring yderligere til 3-1. Mathias Dalsgaard var skiftet ind igen efter en kort pause. Mathias blev spillet fri af Svend Aage og satte den sikkert ind bag en forsvarsløs Sønderup/Suldrup målmand. 2 minutter inden tid blev det til 4-1 efter en flot kontra angreb. Indskiftede Tobias Sloth sparkede på overlæggeren, og via den til endnu en indskifter, Rasmus Abildskov Nielsen, som prikkede bolden ind til slutresultatet 4-1.
Borup lægger sig nu op på en flot 3. plads. Kun 2 point efter skals, som holdet skal møde i næste uge. Aftenen sluttede med en holdfest, som varede til langt ud på natten, nogen tog i byen, andre gik kolde, men sjovt var det.
Næste kamp er som skrevet lørdag kl. 13.30 mod Skals.
Dagens spiller blev Anders Tougård efter scoring af Årets Mål på Borup Stadion.
Se flere fotos fra kampen på dette link.
Se også videosammendrag fra kampen inkl. Anders Tougårds flotte mål på dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder