Referat jyllandsserie kvinder SUB 09 - FC Thy/Thisted Q

1-0  Kathrine Møller (17.min.)

2-1  Ida Velling (72 min.)

3-0  Ida Velling (75.min.)

Efter endnu en flot indsats kunne SUB09 sætte 3 velfortjente points på kontoen imod et godt Thy-hold med dygtige individualister.

Kampbilledet var en tro kopi af forrige kamp i Freja, hvor vi stod lavt og lod modstanderen have bolden, for så at satse på omstillinger. Og at se pigerne udvise sådan en disciplin, tålmodighed og hårdt arbejde uden bold er bare en fornøjelse.

Kampens første scoring kom efter 17 min., da kampens bedste spiller, AK (Anne-Katrine Mikkelsen), sendte et perfekt frispark ind i feltet, hvor Kathrine Møller lod bolden hoppe en enkelt gang og headede den over keeperen, som var kommet på mellemhånd. Resten af 1.halvleg foregik mest med Thy på bolden og afventende SUB-spil. Line Møller havde et par gode redninger, og i modsatte ende brændte vi også et par store muligheder.

Fra 2.halvlegs start blev der lagt et lidt højere tryk på Thy, og som kampen skred frem, blev vi mere og mere dominerende. Med ca. 20 min. igen erobrede Kathrine Møller bolden på midten og spillede Ida Velling, som med en flot afslutning fra feltet udplacerede keeperen til en forløsende 2-0 føring. Minuttet efter hev Line Møller en klasseredning ud af ærmet, da en Thy-spiller slap alene igennem. En reducering til Thy ville have åbnet kampen igen. I stedet slog vi til i den anden ende, da Kathrine fra egen banehalvdel sendte en lang aflevering over forsvaret, som gav Ida en friløber. Ida kvitterede den flotte aflevering ved iskoldt at sparke bolden under keeperen. 3-0 og ballet var forbi for Thyboerne.

Endnu en storartet indsats af pigerne. Tre flotte scoringer og dejligt at holde nullet. Udover AK’s flotte præstation leverede søstrene Line og Kathrine Møller samt Ida Velling solide præstationer. Defensivt markerede Ena Klausen og Maria Svenningsen sig også for et solidt stykke arbejde i midterforsvaret.

Næste opgave bliver på søndag kl.15.00 i Ulbjerg imod topholdet fra Vorup, hvor vi vil gøre alt for at drille dem i topkampen. Så kom forbi og bak pigerne op – det fortjener de.

/Kristian Dam Kjær

Kampens spiller Anna-Katrine Miikkelsen. 

Annoncesponsor for dette opslag er: