Referat jyllandsserie kvinder Aalborg KFUM - SUB09

Aalborg KFUM - SUB 09  2-2 (2-1)

35.min. 2-1. Ida Velling (Camilla Porup)

62.min. 2-2. Kathrine Møller

OPSTILLING:

 

 

 

 

 

Gitte Thorsager

 

 

Mie Lyngsøe Lund

Ena Klausen

 

Maria Svenningsen

AK Mikkelsen

Camilla Porup

Ida Velling

Line Østergaard

Stinne Hermann

Kathrine Bach Møller

 

 

Anne Hald

 

 

Udskiftere: Emma Langager, Maja Ploumann og Carina Dawal

Med 2-2 på måltavlen kunne vi tage fra Aalborg med 1 point i bagagen, efter vi havde været bagud med    2-0. Indledningsvis havde vi svært ved at komme i gang og holde fast i bolden på den meget bløde og ujævne bane. Banens beskaffenhed var ens for begge hold og skal på ingen måde være en undskyldning. Flyder spillet ikke, må man arbejde for sagen, hvilket pigerne også begyndte med, da vi kom bagud 1-0 efter en halvtimes tid. En ufarlig bold blev ikke clearet pga. kommunikationssvigt, og så kunne KFUM’s bedste spiller lobbe bolden i mål. Blot 5 min. senere stod den 2-0 til hjemmeholdet, da opdækningen svigtede på en tværbold i feltet.

Dagens absolut bedste, Kathrine Møller, tog i samme minut som 2-0 målet sagen i egen hånd, da hun rykkede igennem på venstrekanten og smækkede bolden ind over til Camilla Porup, som lagde af til Ida Velling, så hun kunne udplacere keeperen og reducere til 2-1.  

Efter reducering sad SUB09 på spillet og fik spillet sig frem til fine chancer - nærmest efter skabelon-øvelser. Især over kanterne ved Kathrine og Camilla var vi farlige. Udligningen kom efter 62 minutter, da Kathrine med sit sublime venstreben scorede direkte på hjørnespark. Flot mål!

Der var optræk til yderligere scoringer fra SUB09s side, men den største mulighed for at komme i front, blev flot forhindret af KFUM’s keeper på Kathrines afslutning.

Det sidste kvarter faldt SUB09 i kadence og lod KFUM komme tilbage i kampen. Indenfor de sidste 5 minutter. skød de på stolpen og blev muligvis snydt for et straffespark pga. hands, men som samtidig også ville have krævet mod at dømme af kampens udmærkede dommer, da der var tæt trafik i feltet.

Konklusionen må være, at selvom SUB09 havde sat næsen op efter 3 point, så var uafgjort fair nok ovenpå kampens udvikling. Men flot af pigerne endnu engang at hente en 2-0 føring på udebane.

Desværre smider SUB09 for mange points, og har derfor svært ved at slå hul til nedrykningsstregen. Pigernes evner og indstilling fejler intet. De mangler bare lidt held og skarphed i begge felter. Får SUB09 det, skal de nødvendige points nok komme, når de skal i gang med anden runde.

Kathrine hev, som tidligere skrevet, de fleste stemmer, men også Camilla Porup spillede endnu en flot kamp med utallige ryk og aggressive løb på højrekanten.

Kampen gav ligeledes debut til Carina Dawal Jepsen, som har holdt fodboldpause i nogle år.

/Kristian Dam Kjær

 

Kampens spiller blev Kathrine Bach Møller.

Annoncesponsor for dette opslag er: