Farmerturnering 2018

Foto fra sidste års optog inden Farmerturneringen. Her er der er plads til alle aldre. 

Ved byfesten i Låstrup er der igen i 2018 Farmerturnering på programmet. 6 lokalområder er inviteret til at deltage i turneringen, hvor der dystes for sjov i fodbold, Live Counter Strike og i en hemmelig aktivitet, der hedder Hollywood. Der er udpeget 6 holdkaptajner i de 6 lokalområder. Holdkaptajnerne har fået tilsendt invitation til turneringen.

Har du lyst til at være med i forberedelse og aktiviteten lørdag formiddag fra kl. 1030 (Husk fælles morgenmad kl. 0900) bør du henvende dig til holdkaptajnen i det område, hvor du bor og tilmelde dig aktiviteten.

Holdkaptajnerne i 2018 er:

Område                               Holdkaptajn                                        

Låstrup                                Ole Pedersen                                                                

Vie/Borup/Risgårdvej            Jan Rigtrup                                              

Nørremarken                        Jan Dalsgaard                                          

Nr.Rind/Lynderup                  Mogens Andersen (Lynderup)                 

Kærby                                 Hans Kurt Tougård                                  

Vejlebakken                         Line Bach Møller

Farmerturneringen starter traditionen tro med et optog med udklædninger efter årets tema. I år er temaet som bekendt Hollywood, så mon ikke det kommer til at vrimle med filmstjerner, kendisser og andet godtfolk, når optoget tager sin start.

Når turneringen starter veksler holdene med at mødes i den indledende runde, hvor holdene veksler mellem fodbold, Live Counter Strike og Hollywood. Efter 3 runder går de 2 bedste fodboldhold videre til finalen i fodbold. Af de 4 resterende hold går de 2 bedste i Hollywod videre til finalen her, og endelig går de 2 sidste hold videre til finalen i Live Counter Strike. Dermed afsluttes årets farmerturnering med 3 finaler i hver deres disciplin. Alle hold er dermed på forhånd sikret at komme i finalen i én af disciplinerne.

Husk sport er sjovere at deltage i, end at se på som vores forhenværende kulturminister engang sagde. Meld dig derfor hos én af holdkaptajnerne og kom med på banen. Det plejer at være sjovt at deltage. Dermed ikke sagt, at der ikke bliver noget at se på. Der bliver masser af aktiviteter og konkurrencer på stadion, så mød op og se de flotte udklædninger, der i øjeblikket forberedes rundt omkring i lokalområderne.

Vel mødt til hyggelige timer på Borup Stadion lørdag den 30. juni om formiddagen.

Se omtale fra sidste års Farmerturnering på dette link.

Annoncesponsor for dette opslag er: