Dilettant i Låstrup 5. marts
Lørdag den 5. marts er der igen dilettant i Låstrup Forsamlingshus.
De lokale dilettanter træner i øjeblikket replikker, bevægemønstre, timing og forbereder den helt korrekte udklædning til årets dilettantstykke, der hedder "Fru Jensen går igen".
Lena Nielsen er instruktør på årets forestilling for tredje år i træk, efter at dilettanten blev genoplivet efter 10 års pause. Lena er dog mere erfaren end som så, for det var også hende, der stod for dilettant og sidenhen revy, inden det holdt pause.
Med i årets stykke er: Søren Møller, Kasper Vad, Mikkel Vad, Sara Ambrosius, Pernille Mikkelsen, Hanne Pedersen, Henriette Lyngsø, Eva Nielsen, Niels Christian Svendsen, Ulla Svendsen, Kaare Elkjær, Mark Vad, mens instruktør Lena Nielsen selv sidder i kassen.
Forestillingen opføres 2 gange samme dag. Dels kl. 1400 og dels kl. 1900. Ved eftermiddagens forestilling er der kaffebord til de voksne og pølsehorn med sodavand til børnene. Efter aftenens forestilling er en let anretning, hvorefter Lars Norden spiller op til dans.
Se plakat for arrangementet på dette link.
Arkivfoto fra forestillingen 2015