Låstrup-Nyt

Fredag eftermiddag kl. 1600 gambles i NERF Battle  ved byfesten i Låstrup. Der er både familie- og åben række. Bemærk der er tilmelding af hold til turneringen senest fredag den 22. juni. 

Uge 25 Nyhedsbrev fra Borup Idrætsforening og Låstrup Lokalråd. Se Nyhedsbrevet her på hjemmesiden.

Der blev lagt mange kræfter i at få byfestteltet rejst, gulv lagt, køkken genopført, bar, borde, stole, køleskabe og frysere hentet fra vinterlageret og stillet frem. Dertil kom mere krævende og kreative opgaver, som at lave et 15 meter langt "Hollywood" Låstrup blikfang og at flytte en lastbilcontainer med håndkraft. Se fotos på vores hjemmeside.

Over 30 frivillige hjælpere brugte søndagen på at rejjse telt på Borup Station i Låstrup, så festpladsen er klar til Sct. Hans og byfest fra næste weekend.

Festudvalget opfordrer selvfølgelig alle til at komme til den store fest med oscaruddelingen i teltet lørdag aften, hvor der vil blive uddelt forskellige priser og lige som sidste år vil der hver time køre timetilbud på forskellige drinks. Der er allerede nu mulighed for at tilmelde sig festen i på listen i klubhuset.

Byfesten i Låstrup byder onsdag den 27. juni kl. 18-20 på MTB cykelløb. Der cykles på en rundstrækning, der byder på tekniksporet ved Låstrup Forsamlingshus, forhindringsbane ved Borup Stadion og rock garden ved Kærby Bakke. Der cykles så mange runder, som man kan nå på 2 timer. Se rute, pris mv. på vores hjemmeside. 

Det er ved at være sidste udkald, hvis dit barn eller barnebarn skal tilmeldes DBUs fodboldskole i Borup IF i Låstrup pr. Skals. Igen i år arrangeres der gratis børnepasning i klubhuset for de forældre, der har brug for at aflevere tidligt. Det bliver også muligt at tilkøbe middagsmad og evt. mulighed for én overnatning i ugens løb. Se information om skolen på vores hjemmeside inkl. link til billetsalget. 

Byfesten i Låstrup byder i 2018 på et nyt initiativ i form af en 7 á Side turnering fredag aften. Alle opfordres til at finde et hold og tilmelde sig turneringen. Se oplæg på vores hjemmeside. 

Husk lotterispil i Låstrup Forsamlingshus hver fredag. Nu med gevinster op til 5.000 kroner i puljespillet. Fredag den 15. juni er der tilmed gratis kaffe og kage sponseret af Meny  Kaffe. 

Søndag den 17. juni kl. 0830 kaldes de frivillige hjælpere i Låstrup til Borup Stadion for at rejse byfestteltet, samle gulv og meget mere. Se opslag om teltrejsningen på vores hjemmeside.