Præmieoverrækkelse Lokaldysten 2024
Lørdag den 22. juni 2024, kl. 1100 overrækker borgmester Ulrik Wilbek præmier til deltagerne i Lokaldysten 2024 i Viborg Kommune. Det sker på Nytorv i Viborg. I alt 19 lokalområder deltog i dysten om at bevæge sig flest kilometer på gåben, i løb eller på cykel.
Der er præmier til alle, så der er gode chancer for at vinde. I år er der 3 førstepræmier. Dels den sædvanlige præmie for flest bevægede kilometer pr. indbygger i byen (i vores tilfælde Nr.Rind og Låstrup tilsammen), dels for den største procentvise øgning af bevægede kilometer i forhold til sidste år, og endelig som ny præmie for flest bevægede kilometer i alt. Der er 5.000 kr. i præmier til de 3 vinderområder. Til alle øvrige byer er der præmie gradueret efter placering på listen over flest kilometer pr. indbygger.
Kik forbi Nytorv lørdag formiddag og vær med til at hylde vinderne på scenen.
Se tidligere omtale om vores egen lokaldyst her på siden via dette link.