Referat jyllandsserien kvinder - Ørslevkloster IF - SUB 09
Kampens spiller Kirsten Rømer
Sæsonens anden sidste kamp blev spillet lørdag eftermiddag på ØK stadion. Banens tilstand bar præg af flere dage med voldsom regn og blæst. Samtlige spillere gled rund og var nede og ligge flere gange.
Træner Peter Boel omtalte kampen som den 3. Ud af 4 finaler, hvor holdet indtil videre har vundet de to første finaler, henholdsvis 1-0 over Vildbjerg og 5-0 over Mejrup. Puljen i denne sæson er meget tæt, og flere hold kæmper for at ligge over nedrykningsstregen og blive i Jyllandsserien til næste sæson.
Første halvleg
SUB09 damerne starter kampen godt ud med fornuftigt spil i bagkæden og på midten. Samt gode løb i dybden fra kanterne Carla og Alina, hvilket resulterer i, at vi får mange hjørnespark. Efter flere forsøg på hjørne fra Maja scorer en ØK spiller selvmål i 39’ og vi kommer foran 1-0 til pausen.
Anden halvleg
Halvlegen er tæt mellem de to hold. Og i 72’ scorer ØK igen selvmål på et indlæg fra Maja endnu engang, stillingen er nu 2-0 til os.
Planen skulle nu være at holde føringen til slut. Dette var ØK dog ikke enig i. I 85’ scorer ØK også på hjørnespark, og reducerer til 1-2. Og igen i 87’ scorer de til 2-2 på et langskud som dykker ned lige over Line. Kampen ender 2-2, og vi får ét point med derfra.
Holdet fik stor ros efter kampen, fordi de havde fightet sig gennem kampen. Kampens spiller blev Kirsten med seks stemmer. Kirsten spiller en fremragende kamp i midterforsvaret
Referent Michelle Drejdal Mogensen
Annoncesponsor for dette opslag er: