Referat serie 2 hjemme - Borup IF mod Faarvang IF

Kampens spiller Frederik Hvid

En skuffende præstation i lørdagens hjemmekamp på kunstbanen i Stoholm mod Fårvang resulterede i et fortjent 1-3 nederlag, selvom vi fik en drømmestart efter 2 minutter, da Alfred Lyngsø Mikkelsen afdriblede Fårvangs keeper og bragte os i front. Det var Henry Elkjær, som fornemt sendte Alfred afsted.

Kort efter havde Magnus Elkjær muligheden for at bringe os på 2-0, men keeperen reddede flot.

Derefter gik vi helt i stå. Alt vi foretog os manglede de sidste procenter, og Fårvang ville det mest. Deres fysik og rutine samt dygtige offensive spillere havde vi ikke modtræk til at nedbryde, og så blev det hele lidt modløst.

Der skal strammes helt anderledes op inden torsdagens kamp imod Viborg FF, for de er et niveau eller to over Fårvang. Så folk skal steppe op og komme i arbejdstøjet, hvis vi skal vise vores berettigelse i serie 2.

Frederik Hvis spillede vanen tro en stor kamp og hev fortjent de fleste stemmer hjem. Derudover kunne Simon Andersen, Magnus Nielsen og August Ivik også være deres indsats bekendt.

Den famøse hest skal findes frem og bestiges igen, for det nytter ikke at hænge med hovederne. Drengene er stadigvæk pissedygtige fodboldspillere, som bare lige skal vænne sig til, at der kræves lidt mere end i serie 3. Vi klør på💪

/Krudt

Se flere billeder via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: