Fjerde Halvleg I Borup IF er aflyst
Tirsdag bød på endnu en aflysning af arrangementer under Borup Idrætsforening. Denne gang var det udvalget bag Fjerde Halvleg, der må give fortabt og aflyser maj måneds sociale samvær. Reglerne om maksimalt 10 personer samlet til socialt samvær er alt for stramme til, at arrangementet kan lade sig gøre.
Det er ellers 10. år, at klubben holder Fjerde Halvleg 2 gange om året. De inviterede havde derfor glædet sig ekstra meget til at deltage i årets jubilæums-arrangementer.
Normalt mødes deltagerne i Fjerde Halvleg den sidste fredag i maj og den sidste fredag i september. De inviterede er mænd, der for det første er over 50 år og for det andet har spillet fodbold i Borup Idrætsforening i en længere årrække eller i øvrigt har været med i bestyrelsen for foreningen.
Arrangementerne er meget sociale. Der startes altid med sild og snaps, samt noget andet spiseligt. Derefter er der en form for underholdning. Gennem de 10 år har der været foredrag eller forskellige lege og konkurrencer.
Udvalget består i år af Hans Kurt Tougård, Svend Mogensen og Knud Jørn Skov. De håber, at arrangementet den sidste fredag i september kan afholdes som planlagt. Udvalget fortsætter og begynder at forberede efterårets sociale arrangement.
Se omtale af sidste års arrangement via dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder