Husk arbejdsdag i morgen lørdag den 20. juni
Igen i år afvikles der arbejdsdag på Borup Stadion. Byfesten er jo desværre aflyst, så den skal vi ikke tage hensyn til i år. Derfor afvikles arbejdsdagen i år lidt senere end normalt.
Det sker lørdag den 20. juni med start kl. 0800 i klubhuset. Der lægges ud med fælles rundstykker og en kop kaffe.
I år er legepladsen nærmest i tip top stand, så den skal der ikke laves noget ved. Til gengæld kan børn uforstyrret lege på legepladsen eller spille fodbold hele dagen. Arbejdsdagen er for hele familien.
I år har vi fokus på oprydning omkring vores skurby nederst på legepladsen. Derfor vil vi opfordre de frivillige, der har mulighed for at køre til Revas, om at medbringe bil og trailer til denne transport.
Ud over oprydning ved skurene er der masser af andre arbejdsopgaver, der kan løses af store og små. Vi kan nævne klippe hæk, slå græs, vaske sponsorskilte, slå brændenælder, samle Sankt Hans Bål, oprydning i boldskur og fyrrum og andet forefaldende arbejde.
Endelig er der et lille fliseprojekt ved den nye legeplads, som vi kan tage hul på.
Ud over at arbejde er det også en hyggedag. Alle er velkomne til at deltage i det omfang andre aftaler tillader det.
Vel mødt til endnu en hyggedag på Borup Stadion.
Se omtale af sidste års arbejdsdag via dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder