Mikroafslutning efterår 2019
træner Sara Ambrosius spiller bold med spillere og forældre.
Fredag eftermiddag var der afslutning for Borup/Skals mikrospillere på Borup Stadion i Låstrup. Vejret var ikke det bedste, men alligevel mødte spillere, forældre og søskende talrigt op og deltog i arrangementet. Først med en god omgang fodboldtræning. Dernæst uddeling af diplomer og sidst fælles pizzaaften for alle deltageren.
For Børn i Fokus og øvrige spillere op til U7 blev der leget og spillet bold på klubbens forskellige fodboldbaner. Trænerne, Henrik "Junior" Nielsen, Kirsten Rømer, Sara Ambrosius og Alina Elkjær Hermansen lavede forskellige øvelser og sjove aktiviteter, som de også har gjort gennem hele sæsonen.
Som en perfekt afslutning på en god sæson, blev der uddelt diplomer til alle fodboldspillerne, så ingen gik tomhændede hjem.
Eftermiddagen sluttede ved, at deltagerne fordelte sig i klubhuset. Trænerne fik overbragt gaver fra spillerne og der blev serveret pizza til alle. Som en lille overraskelse fik børnene blå bolcher, så alle gik hjem med blå tunger.
Endelig ønskede spillere, trænere og udvalget hinanden en god vintersæson, hvor der bliver mulighed for at spille indendørs fodbold, for dem, der har lyst til det, og god vintersæson til dem, der springer til andre aktiviteter i vintersæsonen.
Se flere billeder fra eftermiddagen på dette lin
Træner Henrik "Junior" Nielsen instruerer børnene i en sjov øvelse.
Træner Alina Elkjær Hermansen forsøger at samle spillerne, mens Henrik instruerer.
Skidt med lidt regn og vand. Det kan også være sjovt, når man er i børnehøjde.
De mange spillere med deres flotte medaljer.
Stolte børn med årets trofæ for deltagelse i årets fodbold.
Sjovt med blå tunger, ganer og tænder efter blå slik.
På gældeligt gensyn til udendørs fodboldopstart i april måned 2020.
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder