Referat serie 3 herrer Nørager-Rørbæk : Borup IF
Kampens spiller Magnus Nielsen foran Anders Tougaard og Mike Lybæk Vestergaard, der alle gorde en god figur i kampen.
Borup serie 3 fik et rigtigt ærgerlig udlæg på den nye sæson, da holdet ufortjent tabte 3-2 i Rørbæk mod Nørager/Rørbæk IF. En kamp som Borup havde meget ære af og førte 2-1 til der manglede 8 minutter af kampen. Ærgrelsen var derfor stor, da Nørager/Rørbæk først fik udlignet og derefter fik et mål sig langt henne i overtiden.
Det var en kamp, som Borup på forhånd havde haft bange anelser om. For det første er Nørager et godt hold og især på hjemmebane, og så manglede Borup 4 mand fra den optimale startopstilling.
Det ændrer dog ikke på, at det hold, som den spillende træner Svend Aage Christensen havde fået sat sammen, gjorde det ganske glimrende og sad godt på kampen fra start af.
Borup holdt Nørager fra chancer større chancer ud over en enkelt, som Kaare Elkjær tog sig godt af. I den anden ende skød debutanten Svend Aage Christensen langt over mål, da han fik frit skud efter et hjørnespark. I kampens 18. minut kom Borup lidt overraskende til føring, efter et frispark udenfor feltet. Peter lund skød direkte midt på muren, bolden hoppede ud igen og havnede ved Simon Andersen der hamrede til den og via en lille snitning strøg den op i målhjørnet. Ganske flot og lidt heldigt mål.
Desværre svarede Nørager igen kort tid efter, bolden blev spillet inden om forsvaret og sendt ind til deres stærke angriberj, der resolut sendte bolden i mål.
Borup havde forsat godt fat, og i det 30. minut tog en anden debutant Victor Holst Christensen sig et rush ind i banen. Her fandt han Christian Malik, der krøllede bolden i mål fra kanten af feltet. Så en overraskende men fortjent pause føring på 1-2 efter en glimrende halvleg fra Borups side.
De gode takter fortsatte i 2. halvleg, hvor Borup de første 15 minutter burde have afgjort kampen. Blandt andet havde Christian Malik en chance, som han skød over målet. Desuden ahvde Victor Holst en god chance, som han skød lige på målmanden. Der var optræk til flere lige ved og næsten chancer, men langsomt og især i de sidste 20 minutter fik Nørager ædt sig ind i opgøret. Borups defensiv havde rimeligt godt fast, på nær en enkelt situation, som Kaare Elkjær tog sig godt af.
I kampens 82. minut gik det galt for Borup. Holdet sov lidt efter et indkast nede i hjørnet og en ellers ufarligt bold blev sendt indover og via en angriber i mål. Ærgerlig og ufortjent udligning til hjemmeholdet.
Begge hold stillede sig nærmest tilfreds med det uafgjort resultat. Nørager fik dog blod på tanden, da Borup 2 minutter inden tid, blev reduceret til 10 mand. Kort efter fik en Nørager spiller en skud chance ude fra feltet. Det var et fremragende skud, som angriberen hamrede op i målhjørnet uden chance for målmand Kaare Elkjær.
Borup nåede ikke at svare igen og måtte gå slukørede fra banen med et 3-2 nederlag. En kamp som holdet havde fortjent en bedre skæbne efter en rigtigt fin indsats.
Dagens spiller blev Magnus Nielsen der er i en rivende udvikling inde på den centrale midtbane. Men mange andre gjorde det rigtigt godt på dagen.
Peter Lunds afslutning midt i muren, der efterfølgende blev sparket i mål af Simon Andersen.
Se flere billeder fra kampen på dette link.
Annoncesponfor for dette opslag er: