Fjordklyngebussen nyt tilbud til Borup IF udekampe
Her er Borup Idrætsforenings bus ankommet til Løgstør IF. Hjemmeholdet gjorde store øjen, da Borup IF stillede med bus til udebanetilskuererne.
I Borup Idrætsforenings kamp på udebane i Løgstør, havde Borup booket Fjordklyngebussen til fælles kørsel til udekampen. Det er et nyt initiativ, som skal prøves af. Planen var, at deltagerne skulle splejse om betaling for bus og brændstof.
Hurtigt var de 8 ledige sæder i bussen booket, så der blev taget godt imod det nye initiativ. Dels var det langt at køre alene helt til Løgstør for at se en fodboldkamp, og dels er Borup Idrætsforenings medlemmer socialt indstillede, så hyggen i bussen blev prioriteret.
Der var afgang fra Kulturcenter Værestedet 1 time inden kampstart. Én deltager medbragte kaffe, the og småkager, mens én anden medbragte øl og sodavand, så der var styr på sponsorhyggen.
Efter kampen var der tid til at nette sig på toilettet og få en kort snak med spillerne. Derefter var det i bussen hjem mod Låstrup.
Prisen for turen endte på 40 kroner pr. deltager inkl. Kaffe, øl og sodavand.
På vejen hjem blev initiativet evalueret, og der var stemning for, at klubben til kommende udekampe skal tage et lignende initiativ, hvis bussen er ledig.
Derfor er bussen nu booket til den kommende udekamp mod Hersom/Bjerregrav torsdag den 23. maj kl. 1900 og til udekampen mod IK Rosendal i Hobro torsdag den 30. maj kl. 1900. Der bliver igen mulighed for at booke plads i bussen ved at ringe eller skrive til Morten på tlf. 41783523.
Husk at bussen også kan bruges til andre formål. Er der noget du har lyst til at komme ud og se eller opleve, kunne andre også være interesserede, så hvorfor ikke tilbyde turen til andre. Der er jo plads til 9 personer i bussen, og det er hyggeligt at følges ad. Gode initaitiver er velkomne, så vi kan bevare vores tilbud om en bus til fælleskørsel.
Der var sol og læ på første parket, da Borups tilskuere havde førstevalg på tilskuerpladser på Løgstør Stadion. Her ses buspassagerne under kampen i Løgstør.
Se referat fra kampen på dette link.
Annoncesponfor for dette opslag er: