Borup IF serie 5 herrer er klar til oprykningspillet

Borup IF Serie 5 herrer har nu spillet yderligere 2 kampe, og er derfor kommet gennem forårets første runde med 5 kampe. Holdet har mildest taget spillet som dag og nat. Først var holdet sidste søndag i Skals, og spillede en elendig kamp og tabte fortjent kampen. Resultatet på 4-0 var måske lidt for meget, men de var oppe mod et klogt spillende Skals hold. Borup havde en god chance ved 3-0 og kunne med lidt held have skabt spænding i kampen. Det lykkedes dog ikke. Eneste spillere, der kunne være helt tilfreds med deres indsats var målmand Simon Haubro og debutanten Mikkel Hansen.

Efter pointtab i kampen i Skals var holdet under pres i søndagens kamp mod Møldrup, hvis man skulle sikre sig en billet i oprykningsspillet. I 2019 ombrydes puljerne i serie 5, så puljen deles op i den bedste og den dårligste halvdel.

Borup måtte dog stille med et noget reservespækket hold, men det skal siges med det samme. at alle gjorde en glimrende figur. Holdet spillede især i første halvleg en fin gang contra-bold, med Henrik Bitsch som igangsætter. I et nyt sammensat forsvar var der comeback der til Peter Skov. Peter Skov havde Mikkel Hansen som makker i midterforsvaret. Sammen var de meget stærkt spillende. De få gange de ikke stod i vejen, måtte Simon Haubro ud med flotte redninger. Holdet kom foran efter 10 minutter, da Rasmus Abildskov Nielsen via Lars Mogensen fandt Steffen Laigaard Pedersen, der sendte bolden i mål. Føringen holdt ikke ret lang tid, da Møldrup hurtigt udlignede.

Men herefter fulgte 2 lignende mål, hvor Henrik Bitsch fandt Rasmus Abildskov Nielsen med dybe stikninger, Rasmus løb begge gange igennem og scorede til halvlegsføring 3-1. 

I anden halvleg blev ét langt pres mod Borup Målet, men forsvaret var på plads i de fleste situationer, og hvis ikke de fik en fod på bolden, så tog Simon Haubro sig af det i målet. 

I modsatte ende var Rasmus Abildskov Nielsen et par gange ved at slå sejren fast. I stedet reducerede Møldrup i det 33. minut på et godt hovedstød, så Møldrup holdt sig inde i kampen lidt endnu. Borup var dog næste hold til at score, da holdet kort efter Møldrups mål gjorde det til 4-2, da Mark Vad flot fandt Rasmus, der scorede til kampen resultat 4-2.

Det sikrede Borup en flot andenplads, da Borup i den endelige stilling har scoret flere mål end Hersom/Bjerregrav IF. Borup for derfor 2 points med over i oprykningsspillet, der varer resten af sæsonen.

Dagens spiller blev Mikkel Hansen, men flere glimrende. For eksempel 3 måls skytten Rasmus AAbildskov Nielsen.

Nu har holdet fri weekend og venter spændt på at se, hvem der ellers er med i den nye serie 5 pulje, der snart offentliggøres. 

Kampens spiller i kampen mod Møldrup/Tostrup IF blev Mikkel Hansen

 

Målmand Simon Haubro har gjort det dog i de 2 foregående kampe. 

Se flere fotos af spillerne fra Skals kampen på dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: