Præmieoverrækkelse for Lokaldysten på lørdag
Torsdag den 6. juni var Nr.Rind og Låstrupborgerne samlet i Nr.Rind til at dyste med 15 andre bysamfund i Viborg Kommune. Rigtig mange deltog i dette arrangement, så vi håber, at vores bidrag kan give en god præmie.
Indtil videre er det kun personalet i Viborg Kommune, der har overblik over, hvor mange kilometer de enkelte byer har præsteret, og resultatet offentliggøres først på lørdag den 22. juni kl. 1430 ved en seremoni på Nytorv, hvor formand for Kultur og Fritidsudvalget Mads Panny overrækker præmierne. Præmieoverrækkelsen forventes at vare ½ time.
Præmieoverrækkelsen er ikke det eneste arrangement i Viborg By på lørdag. Snapseting åbner fredag og der er en række af arrangementer for både store og små. Blandt andet er der fri entré på Skovgaard Museet, men flere af byens pladser og torve er fyldt med aktiviteter for store og små. Blandt andet er der på Nytorv et arrangement under navnet Øl og Øvelser, der ligesom Lokaldysten handler om bevægelse.
Se mere om dette arrangement på dette link.
Se yderligere aktiviteter på linkene herunder:
Håndarbejds Workshop med Skals Håndarbejdsskole kl. 1000-1800
Mad og Musik på Nytorv kl. 1000-1800
Ro i den travle hverdag kl. 1100-2000
Familiedag på SUP (Stand Up Padling) kl. 1100-1500
Sommerjazz med Red Hot Foru + One kl. 1200-1500
Se mange flere aktiviteter den 22. juni på dette link. Opdateres løbende.
Vi håber, at der er opbakning til præmieoverrækkelsen, når Eva Kieldsen fra Nr.Rind og Morten Nielsen fra Låstrup tager ind for at hente vores fælles præmie. Alle opfordres til at lægge vejen forbi og heppe på vores fælles arrangement.
Annoncesponsor for dette opslag er: