Efterårets puljeopdeling opdateret på hjemmesiden

DBU har offentliggjort efterårets puljeopdelinger og foreløbige kampprogram. Disse er nu opdateret for Borup Idrætsforenings herrehold og for SUB09 kvindehold.

På vores hjemmeside er der link til efteråretspuljer inkl. seneste spillede kamp og næste kamp i puljen for alle hold. Linkene findes under topmenyens sider for henholdsvis herrer og kvinder. Her opdateres også holdopstilling for de kommende kampe for serie 3 og serie 5 herrer og for jyllandsserie kvinder. 

Kvinderne spiller i Jyllandsserien. Modstanderne er derfor hold fra det meste af Nordjylland, mens herrerne i efteråret er kommet i meget lokale puljer med fantastiske lokalbrag i sigte. Serie 3 herrerne er således kommet i pulje med Skals FF, Hersom/Bjerregrav IF, Møldrup/Tostrup IF og Tjele Vest Sport. Det er længe siden, at der har været så mange lokale hold i vores førsteholds pulje. 

Herrerne tager hul på efterårets kampe den 10. august, mens kvinderne starter den 11. augsut. Begge hold på hjemmebane i Låstrup.

Indtil da deltager herrerne i Fjends Cup i Sparkær, mens kvinderne deltager i Høker Cup i Ørslev Kloster. Begge sommerturneringer er fra uge 30.

Der er med andre ord udsigt til gode fodboldoplevelser på vores stadion i Låstrup