Referat serie 3 herrer Aars - Borup IF
Efter det skuffende hjemmebanenederlag mod IK Rosendal i forrige weekend, skulle Borups serie 3 ud i en vanskelig kamp i Aars skærtorsdag aften.
Det blev en kamp, hvor der blev gået til vaflerne. Borup startede kampen fint og stod godt på banen, men det var Aars, der kom til kampens første chance, som blev skudt forbi. Borup kom dog først på tavlen, da Peter Lund blev kantet i feltet. Han scorede selv på det efterfølgende straffespark i kampens 27. minut. Aars skruede op for tempoet og havde også en stor chance, som tog overliggeren. Det så ud til en Borup føring ved pausen, men desværre sendte en Aars angriber et godt skud afsted i halvlegens overtid, som snød en godt spillende Kaare Elkjær i målet. Bolden trillede i mål helt ude ved den fjerneste målstolpe.
Lige inden og lige efter pausen måtte den vikarende træner Flemming Lund, skifte både en skadet Christian Malik og Tobias Sloth ud. Efter en par omrokeringer kom Borup godt ind i kampen igen, og flere gange måtte Aars bruge ufine tricks, som burde have kostet et par gule kort.
Aars var farlig et par gange, hvor deres højre kant strøg igennem og skabte et par farlige situationer. I det 60. minut kom føringsmålet i den anden ende. Magnus Dahl driblede sig glimrende igennem og fandt Frederik Hvid, der resolut sendte bolden i mål. Nu havde Borup fat og Aars satsede nærmest det hele. Det hårde pres betød flere omstillinger til et nu godt spillende Boruphold, som nok spillede sæsonens bedste i den periode. Victor Holst kunne have afgjort kampen i et par situation, især den ene chance var målmanden heldigt med at fange.
I stedet blev det desværre til 2-2, da Aars fik en dødbold, som blev headet på tværs, til en spiller som efter Borup spillernes mening stod offside. Borup kom sig hurtigt over chokket og kom ind i kampen igen. Det var en hårdt spillet kamp, hvor spillerne fik lov til at spille alt for hårdt. Først i kampens 85. minut måtte dommeren til lommen efter det gule kort, da en Aars spiller hægtede Johan Nielsen, der var fri på mål. Det resulterede i endnu en Borup skade, og Johan Nielsen måtte en tur på skadestuen med et slemt skadet knæ.
Anders Thougaard kunne have sendt Borup spillerne i himlen, men helt fri headede han bolden forbi mål.
Måltavlen viste efter kampen et trods alt retfærdigt resultat 2-2, selvom spillerne bagefter følte at de var tæt på at levere den helt store overraskelse. Men uafgjort var både et vigtigt og fint resultat.
Og det var endda uden flere spiller, og når man for 3 spillere slået i stykker, viste det at bredden er i orden.
Peter Lund blev kåret som dagens spiller, men også et fint første optrædende i sæsonen til Steffen Frederiksen. Alle leverede dog en god kamp mod det hårdt spillende Aars mandskab.
Næste opgør er hjemme mod Farsø lørdag den 27. april kl. 1330.
Kampens spiler Peter Lyngsøe Lund.
Se flere billeder af spillerne på dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er: