Referat serie 3 Borup IF - Farsø-Ullits IF
Kampens spiller Magnus Dahl
Borup IF serie 3 fik en stor sejr i lørdagens hjemmekamp, da holdet besejrede Farsø/Ullits med ikke mindre end 7-0 efter hele 5-0 ved pausen. Selv om Farsø ikke var prangende, så spillede Borup en glimrende første halvleg, hvor holdet igen og igen kom frem over banen til gode chancer.
Borup fik en fantastisk start på kampen, da, da Svend Aage Kristensen allerede efter 5 minutter fandt Peter Lund, der spillede Magnus Dahl fri foran mål. Dahl hamrede resolut bolden i mål til 1-0.
5 minutter efter blev det 2-0, da Magnus Nielsen opsnappede riposten fra et forsøg fra Peter Lund. Bolden blev vippet videre til Magnus Dahl, der var fri foran mål, hvorfra han fint igen gelejdede bolden i mål.
Farsø spillede sig derefter frem til deres eneste reelle chance, men bolden endte i nettaget på Borups mål, hvor Christian Mønsted gjorde comeback efter et års skade pause. Christian Mønsted havde ikke meget at se til i løbet af kampen, men gjorde ellers en god figur i Borupmålet, bag en yderst veltrimmet forsvarskæde, som modstanderne i puljen har god grund til at frygte. Frederik Hvid, Mike Lybæk, Simon Andersen og Steffen Frederiksen havde styr på alt, der vendte mod Borups mål, og Borup var først på alle bolde i hovedspillet efter de få dødbold-situationer, hvor Farsø/Ullits fik mulighed for at spille bolden ind over Borups forsvarskæde.
Steffen Frederiksen blev i kampens 30. minut løbet ned bagfra i Farsøs straffesparkfest, da han ellers var fri med målmanden. Det medførte et velfortjent straffespark, som Peter Lund omsatte til en 3-0 føring.
I det 35. minut blev det 4-0, da Svend Aage Kristensen på glimrende vis fandt en fremadstormende Magnus Nielsen, som sendte bolden i mål i det lange hjørne.
Lige før pausen blev det 5-0, da Peter lund opsnappede det, der lignede en kikset tilbagelægning fra en forsvarsspiller. Han kunne derefter let placere bolden uden om målmanden i målets lange hjørne. Borup kunne velfortjent gå til pause med en komfortabel føring på 5-0.
I 2. halvleg blev blusset sat noget ned, og Borup blev desuden ramt af et par gule kort og en blodtud til Magnus Nielsen. Borup spillede derfor i undertal i lange perioder. Det gave en mere jævnbyrdig kamp, men det hindrede ikke Borup i at spille sig til chancer og mål. Midt i halvlegen blev det 6-0 da Mike Lybæk glimrende løb igennem fra egen banehalvdel. Han afdriblede en forsvarsspiller i feltet, spillede på tværs af feltet, hvor han fandt Peter Lund, der først skudfintede en forsvarsspiller og derefter køligt sendte bolden i mål bag en sagesløs målmand. Lige inden slutfløjtet fik holdet et nyt straffespark, da Christian Malik blev væltet i feltet. På ny var det Peter Lund, der sparkede og udnyttede chancen til at score sit 4. mål til slutstillingen 7-0.
Slut på en virkelig tilskuervenlig kamp, hvor det éne angreb efter det andet afløste hinanden. Adskillige skud på træværket fra Peter Lund, Magnus Dahl og Svend Aage Kristensen, dertil gode hovedstødschancer til blandt andet Magnus Nielsen og Anders Tougård, blev ikke omsat i mål, men 7-0 kunne også sagtens gøre det.
3 vigtige points, hvor rækken er og bliver uhyre tæt.
Dagens spiller blev Magnus Dahl
Se flere billeder fra kampen på dette link.
Se video med sammendrag af nogle af kampens mange chancer på dette link.
Kampens spiller Magnus Dahl Madsen i en friløber mod Farsø-målet.
Annoncesponsor for dette opslag er: