Referat jyllandsserie kvinder SUB09 - Aab
SUB 09 - AaB 1-3 (0-2)
87.min. 1-3. Camilla Porup (Ida Velling)
OPSTILLING: |
|
|
|
||
|
Gitte Thorsager |
|
|
||
Emma Langager |
Ena Klausen |
Maria Svenningsen |
Ditte Sjømann |
||
Camilla Porup |
Ida Velling |
Line Østergaard |
Stinne Hermann |
Kathrine Bach Møller |
|
|
|
Maja Ploumann |
|
||
Udskiftere: Kirsten Rømer og Anne Hald |
At storrose sit hold ovenpå et 1-3 nederlag er en ambivalent følelse, men ikke desto mindre tilfældet efter gårsdagens kamp, hvor vi var oppe imod et meget, meget stærkt AaB-hold, som uden tvivl er for dygtige til at spille i jyllandsserien.
Ovenpå tirsdagens meget sløve indsats i Støvring forventede jeg en trodsreaktion - og det fik jeg.
Alle 13 piger fightede og kæmpede for holdet og hinanden.
Et par taktiske ændringer med udgangspunkt I at stå meget lavt og være disciplinære i kæderne, måtte vi gå på kompromis med egen spillestil om at have bolden. I stedet lod vi AaB have bolden det meste af tiden og lukrerede på standardsituationer og omstillinger. Pigerne løb ufatteligt mange meter, men det belønnede sig ved, at AaB fik svært ved at skabe chancer i kampen. Men de var meget effektive på de afslutninger de havde. 0-1 ved fint gennemspil, 0-2 efter hjørnespark og 0-3 på en ripost efter en stor redning af T. i målet.
Ved 0-2 havde vi en meget stor mulighed for at reducere ved Maja Ploumann, men hun fik desværre ikke et ordentligt træf på bolden efter Ø. og Kathrine fine samarbejde. I dagens anledning spillede Maja på en lidt uvant plads alene på toppen, men hun var rigtig dygtig til at spille med ryggen til AaB-målet og tog mange løb i omstillingsspillet.
Dagens bedste, Camilla Porup, spillede en af sine bedste kampe i SUB-trøjen, hvilket var en fornøjelse at være vidne til. Hun kronede også indsatsen med et mål i slutminutterne, da hun med sit normalt kolde venstre ben sparkede bolden over AaB-keeperen efter utrættelige Ida Vellings forarbejde. Ida viste dog træthedstegn, eftersom hun blev siddende på græsset ovenpå sin assist og Camillas scoring.
Samme træthedstegn gav Svenne og Ena ”Ernst” også udtryk for. De kunne ikke erindre at have løbet så meget som centerbacks. I afstemningen om kampens spiller måtte Ena tage til takke med andenpladsen efter unge Porup.
Kan vi udvise samme indstilling og engagement til de næste kampe, skal der nok komme points på kontoen igen. Men det skal til at være. For med kun 4 points for 5 kampe skal der sejre til for at komme væk fra bundplaceringen.
Næste kamp er på onsdag i Ulbjerg imod Aalborg Chang kl.18.00, og der har pigerne brug for opbakning, så sejrssangen igen kan gjalde.
/Kristian Dam Kjær
Kampens spiller Camilla Porup Høyer-Nielsen
Annoncesponsor for dette opslag er: