Referat serie 3 Hersom-Bjerregrav IF - Borup IF

Borup serie 3 herrer fik en vigtig sejr efter 2 nederlag i træk. Det skete, da holdet vandt 2-1 i Hersom/Bjerregrav IF. Bjerregrav er ellers et sted, hvor Borup ikke er forvænt med at vinde, og det så det heller ikke ud til i 1. halvleg, hvor spillet ikke rigtig hang sammen for Borup spillerne. En del af forklaringen på det, var nok, at spillerne fra Hersom/Bjerregrav lagde en meget hård linje, og de måtte indkassere 2 gule kort og et direkte rødt kort for grove frispark.. 

Inden da var Hersom/Bjerregrav kommet foran, efter et langt indkast som faldt til Hersom/Bjerregravs stærke angriber, der resolut sendte bolden i mål. Borup havde en enkelt chance, da indskiftede Mark Vad pludselig var alene igennem, men målmanden klarede flot. Lige inden pausen måtte målmand Ruben Pedersen desværre udgå, da han var blevet underløbet og slog ryggen. I stedet for kom Jakob Lyngsøe Larsen direkte fra bænken ind i målet. Hjemmeholdet førte kampen 1-0 ved pausen.

I anden halvleg fik Borup meget mere greb om spillet, og tilspillede sig flere gode chancer ved blandt andet Peter Lund og Magnus Dalh Madsen. Men Hersom Bjerregrav målmanden stod stærkt. I den anden ende havde Jakob Lyngsøe Larsen også et par situationer, som blev farlige, da han gik forkert ud, men det er også svært at omstille sig fra at være markspiller til målmand, så lovligt undskyldt, og han klarede da også ærterne i sidste ende.

Borups udligningen kom fortjent i det 20. minut, da Peter Lund løb fra Forsvaret og sendte bolden på tværs til en fremstormende Magnus Dalh Madsen, der udlignede til 1-1. 

Borup havde for alvor fat, dog måtte Jakob Lyngsø Larsen diske op med en god redning lige efter, at han selv var ved at sende bolden i eget mål på et ufarligt skud. Men i det 35. minut kom 2-1 målet til Borup på et fantastik flot gennemspillet angreb, hvor de fleste offensive spiller var med i angrebet. Angreet sluttede med at Magnus Nielsen køligt sendte bolden i målnettet med en inderside fra kantet af feltet. 

Lige efter slog det klik for en Hersom/Bjerregravs spiller, som havde fået et gult kort i 1. halvleg. Han savede simpelt hen Mark Vad midt over, og fik et velfortjent direkte rødt kort med 2 spilledages karantæne til følge.

Lige inden havde Hersom/Bjerregrav fået sit andet gule kort for klammeri med en Borup spiller. Som måske retfærdigvis også burde være sendt ud på bænken i 10 minutter.

Borup holdt fast i 2-1 føring og kan reelt sikre sig forblivelse i serie 3 allerede i næste kamp, hvis det lykkes for Borup at besejre VFF. 

Kampen og dagens spiller var uhyre tæt, men matchvinder blev Magnus Nielsen. 

Det skal også lige nævnes at der i de sidste 10 minutter var debut til Hans Nørregaard, og han er den 10. spiller fra Sub88 årgang 99, der har/er været med omkring førsteholdet. 

Kampens spiller Magnus Nielsen

Annoncesponsor for dette opslag er: