Foredrag om smagen af øl - Kulturcenter Værestedet
Efter nogle fantastiske foredrag sidste sæson forsætter Kulturcenter Værestedet i efteråret med live-streaming af nye og spændende foredrag direkte fra Aarhus Universitet.
Første gang bliver tirsdag den 25. september kl. 19:00 til 21:30.
Kom gerne i god tid, da der bliver rift om pladsene, idet vi lægger ud med emnet "Smagen af øl"!
Foredragsholdere er brygmestrene Zoran Gojkovic og Erik Lund, som vil fortælle om gærens betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse på farve, smag og smagsholdbarhed og om humlens rolle som smags- og aromagiver, - og under foredraget serveres smagsprøver på fem udvalgte øltyper!
Foredragene er normalt gratis, men til dækning af udgifter til smagsprøver vil vi denne gang tillade os at opkræve 30 kr pr deltager, - hvilket jo må siges at være rimeligt for deltagelse i ølsmagning...
Men ellers er man hver tirsdag med på en kikker til en række spændende foredrag, hvor man får udfordret sin paratviden på en underholdende måde.
Der er hver aften fri adgang til foredrag fra kl. 19-21 og mulighed for at købe sig en kop kaffe og et stykke kage, samt have lidt socialt samvær. Der kræves ikke særlige forudsætninger for at deltage i de enkelte foredrag,- og det er ikke en række, hvor man skal deltage i alle for at få noget ud af det. Det er dog en god idé at skærpe sin nysgerrighed, for der kommer helt sikkert noget spændende viden frem ved foredragene.
Program for efterårets livestreaming foredrag:
- 25-09-2018: Smagen af øl
- 09-10-2018: Kvantefysikken - atomernes vilde verden
- 23-10-2018: Dit indre liv med billioner af bakterier
- 30-10-2018: Naturens nyttige dræbermolekyler
- 06-11-2018: Hvorfor ældes vi
- 13-11-2018: Vulkaner og samfund gennem tiderne
- 20-11-2018: Antistof
Læs mere om foredragene på dette link.
Her brygges øl i gærtanke.
Her ses råvaren over dem alle i ølbrygning. Maltbyg fra det danske landbrug.