Udsmykningsudvalget arbejder på højtryk

Byfesten i Låstrup begynder at tage form. Rundt om i byen arbejdes der hårdt på at lave optog, bilorienteringsløb, bage kager og meget andet. Ikke mindst har udsmykningsudvalget travlt med at pynte teltet og lave blikfang for byfesten. 

Vores udsendte fotograf aflagde torsdag aften et sent besøg i byfestteltet og se, om ikke udsmykningsudvalget fortsat var i gang med at gøre rammerne om vores byfest i næste uge festlige og klar til byfesten. 

Årets tema er som bekendt "Hollywood", så udsmykninger og blikfang relaterer sig til dette tema. Derfor er der også sat kæmpe bogstaver op i bakkerne neden for festpladsen. Der er etableret lys på bogstaverne om natten, så det minder om Hollywoods berømte bogstaver i bjergene ved filmbyen. 

I teltet blev der lavet lysekroner, oscars, stjerner, lysekroner, indrettet bar og meget andet. Se fotos fra udvalgets arbejde herunder og på link til vores galleri. 

Galleri

Allerede i morgen fredag den 23. juni er der mulighed for et smugkik indenfor i teltet, når der afholdes Sct. Hans Aften i Låstrup på festpladsen og i byfestteltet. Der er åben grill til medbragt mad kl. 1800. Mulighed for at købe øl og sodavand i baren. Byrådsmedlem Mette Nielsen afholder årets båltale kl. 1930, og selvfølgelig brændes der bål. Vores heks er i år lavet af Lisbeth Kastbjerg. Den er i øvrigt udstillet ved Snapsting i Viborg sammen med kommunens andre hejse i morgen midt på dagen. Her kåres kommunens bedste heks, så kik forbi Snapsting og bedøm valget. 

Se program for byfesten på dette link. 

 

 

Annoncesponsor for dette opslag er: