Børnetræning i Borup IF fredag eftermiddag
Fredag den 15. september mødtes børn fra Skals FF, Borup IF og Ulbjerg IF til fælles træning i Borup. Anledningen var lån af en oppustelig fodboldbane.
Frivillige forældre fik indledningsvis den lille samarbejdsopgave at få den oppustelige fodboldbane sat sammen. Det viste sig at være en større udfordring, end forventet. Det lykkedes dog at få banen skruet sammen, så børnene kunne få bolden i spil.
Alle børn fra "Børn i Fokus", U5-U7 fra Skals FF og Borup IFs fælles træningsaftener og børnene fra Ulbjerg IF mødtes til træningen. Desuden trænede SUB88 U8 spillere i Borup denne aften, så alle fik fordelt den oppustelige bane til dele af deres træning.
Forældrene hyggede sig åbenlyst med at se deres poder boltre sig på boldbanen med en kop kaffe i hånden foran klubhuset. Alle fik traditionen tro kage og frugt efter træningen.
Tak for en god træningsaften og dejligt at se alle de glade fodboldbørn på banen.
Tak til DGI Midtjylland for velvillig udlån af fodboldbanen.
Se fotos fra dagen på dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er: