Hvorfor mennesket erobrede Jorden
Tirsdag den 31. oktober holdes tredje foredrag i rækken af naturvidenskabelige streamede foredrag på Kulturcenter Værestedet i Låstrup.
Denne gang er temaet:
Hvorfor mennesket erobrede Jorden
Før pausen: Betydningen af vores indre neandertaler For 100.000 år siden regerede neandertalerne og deres fjerne slægtning, denisovanerne, over Europa og Asien, mens det moderne menneske befandt sig i Syd- og Østafrika. Først senere begyndte det moderne menneske at vandre ud af Afrika for langsomt at kolonisere først Asien og dernæst Europa. Dette førte til en masse møder med neandertalere og denisovanere for mellem 20.000 og 60.000 år siden. Herefter uddøde begge arter. Vi vil gerne vide hvorfor de forsvandt og hvorfor vi – det moderne menneske – vandt kampen? Vi har fundet en del af deres knogler. Fra dem kan vi med stor præcision bestemme sammensætningen af deres DNA og lære meget mere om disse menneskearter – hvordan de så ud og også lidt om hvordan de var. Specifikt kan vi se at de efterlod sig blivende spor i det moderne menneskes DNA da det ikke var usædvanligt med børn af blandede ægteskaber. Denne arv fra neandertalerne har både haft en positiv og en negativ betydning for vores egen overlevelse og er et rigtig godt eksempel på at evolutionen til en hver tid gør brug af de forhåndenværende søms princip.Foredraget kommer ind på, hvordan vores opfattelse af neandertalerne har ændret sig, hvorfor de uddøde og hvad de gav os.
Efter pausen: Samarbejde – hvordan løser vi dette evolutionære paradoks? Samarbejde findes allevegne i dyreriget, ikke mindst blandt mennesker hvor det anses for en vigtig faktor i menneskets succes. Imidlertid er samarbejde i et evolutionært perspektiv lidt af et paradoks da alle dyr per definition er selviske og derfor ikke deltager i samarbejde medmindre de selv har fordel af det. Hvordan opstår så et samfund hvor man tilsyneladende yder hjælp og samarbejde til andre individer uden umiddelbart selv at drage fordel af det? En af de mest avancerede former for samarbejde ses hos de sociale insekter. Her afstår nogle individer fra at reproducere sig selv. I stedet bruger de deres ressourcer eller yngelpleje på et andet individ i gruppen.
Denne altruisme var et paradoks for Darwin fordi naturlig selektion per definition virker på de individer der har den højeste reproduktion. Hvordan kan evolutionen så frembringe sterile hjælpere? Foredraget kommer ind på forskellige former for samarbejde og på hvilke evolutionære forklaringer vi har på samarbejde som en bæredygtig livsform. Foredraget starter kl. 1900, men deltagerne opfordres til at kommer kl. 1845.
I pausen er der mulighed for at købe kaffe og kage, øl eller sodavand.