Serie 3 starter efterårets kampe lørdag
Borup klar til en ny sæson
Fjends Cup
Borup serie 3 forberedte sig også i år til efterårs sæsonen ved at være med i sommerturneringen Fjends cup. Her var Borup forsvarede mestre efter en kanon turnering i 2016.
I dette års turneringen fik Borup dog ikke lige ramt det rette spille- og indstillingsmæssige niveau. Holdet startede okay mod Vridsted og vandt 10 på et selvmål. I turneringens anden kamp mod Sparkær spillede Borup en dårlig første halvleg og kom bagud 3-0. I anden halvleg vendte det og Borup havde teten og fik også reduceret til 3-1 ved Nicklas Thorsager. Og havde faktisk flere gode chancer til at kunne have fået uafgjort men det blev ved de 3-1.
I turneringens tredje kamp skulle holdet besejre Løgstrup for at komme i semifinalen. Her mødte Borup et på dagen et mere tændt og stærkere hold, som endte med at vinde med tenniscifrene 6-1. Holdet faldt til sidst helt sammen. Det lykkedes ikke at lukke af for Løgstrups dygtige angriber Simon Borup, der scorede hele 5 af Løgstrups 6 mål. Borups ene mål blev scoret efter hjørnespark, hvor først Frank fik ram på bolden, men den ramte en forsvarer, dernæst fik Johan ramt bolden. Denne gang fik målmanden halvklaret. Bolden røg i en bue op over feltet, hvor Anders Tougård steg til vejrs og dirigerede bolden i mål.
Borup var med nederlaget til Løgstrup ude af spillet om toppladserne i turneringen. Resultaterne i det indledende spil rakte til en kamp mod Feldborg/Haderup om turneringens femteplads.
Feldborg/Haderup kom foran 2-0, men Borup kom stærkt tilbage og på mål af Frederik Hvid og Victor Lytzen fik holdet kæmpet sig til et fortjent resultat på 2-2 i den ordinære kamp. Holdet kunne tilmed have vundet, hvis Peter Lunds hug på overliggeren var gået ind. Med det uafgjorte resultat skulle holdene nu ud i straffesparkkonkurrence, hvor Borup scorede på alle og Feldborg brændte deres første. Så en samlet sejr på 7-6. Målscorer Frederik Hvid, Christian Malik, Nicolai Jensen, Peter Lund og Johan Nielsen Så en samlet 5. plads.
Nu skal holdet lørdag ud i premiere kampen mod Viborg Nørremarken, som holdet sidst vandt 1-0 over. Det var det resultat, som var med til at sikre Borup en ny sæson i serie 3.
Truppen nyt.
Siden forårets kampe er der kommet spændende tilgang. Først er Jakob Lyngsøe kommet over sin langvarende skade og så er Oliver Lytzen rykket fast op i truppen. Aske Wendelboe er rykket op i truppen fra 2. holdet. Dertil kommer, at Nicolai Haubo fra Løgstrup er tiltrådt truppen. Han var med i holdets sidste kamp i Fjends cup og scorede her på straffespark og spillede ellers en god kamp. Han er dog ikke med i lørdagens kamp. Der er forlydende om Yderlig tilgang.
Frank har så droslet lidt ned på grund af trænerjob. Frank er træner for sin egen knægt i Løgstrup.
Se dagens holdopstilling på dette link.
Træner Niels Clausen opfordrer til, at tilskuerene bakker op om holdet. Der er ikke langt til vores udebanekampe, og opbakningen betyder meget for vores unge hold.