ReferatBorup IF mod Støvring
Referat Borup IF – Støvring
Resultat |
3-1 (0-0) |
|
0-1 |
|
52. min |
1-1 |
Victor Lytzen |
65. min |
2-1 |
Søren Offersen |
83. min |
3-1 |
Søren Offersen |
88. min |
Borup serie 3 fik vendt en stime med knebne nedelag, da holdet i lørdags vigtigt vandt 3-1 over Støvring.
En kamp som bølgede frem og tilbage, og sejren kunne have gået til hver en side. Borup havde flest chancer, Støvring mest spil og pressede på midt i anden halvleg.
Borup startede som lyn og torden og havde inden for de første 7 minutter ikke færre end 3 kæmpe chancer, Først var Victor Lytzen alene med målmanden og driblede uden ham, men fik ikke ordentlig bolden med sig. Den røg ud til Mads Tougaard, der afsluttede, men hans forsøg blev reddet på stregen.
Lige efter var Mads Tougaard selv helt alene igennem, men målmanden reddede igen for Støvring.
I tredje forsøg umiddelbart efter var Søren Offersen alene igennem, men valgte underlig nok at prøve at spille chancen større i stedet for selv at afslutte, og angrebet løb ud i sandet.
Støvring viste resten af halvleg, at de var et godt spillende hold, men kom ikke til de helt store chancer. I stedet var måske Søren Offersen tættest på, da han frit til skud, hamrede bolden langt over mål.
Halvlegen sluttede desværre skidt af, da både Niels Klausen og Kim Hermansen måtte udgå med skader. Ind kom Lars Tougaard og Tobias Sloth.
Det var med bange anelser, at man gik i gang med anden halvleg, og det holdte stik. Efter 7 minutter endte bolden i Borupmålet, da en Støvring spiller flot headede bolden i nettet. Dårlig start på anden halvleg, og det så skidt ud for Borup.
Borup var i store vanskeligheder, men slog contra i det 65. minut, da Mathias Kristiansen glimrende spillede Søren Offersen fri i feltet. Hans tværpasning sendte Victor Lytzen i mål på en flot og præcis afslutning. Lige efter måtte Frederik Hvid desværre ud i 10 minutter. Det var i kampens 67. minut efter en ureglementeret hægtning. De efterfølgende minutter blev barske for hjemmeholdet, idet Støvring have et skud på stolpen og en kæmpe chance, der blev skudt over Borups mål.
Men uheldene raslede forsat ned over Borup. En skadet Mathias Kristiansen måtte udgå, ind kom en småsyg Peter Lund. Nærmest første gang den nyindskiftede Peter Lund rørte bolden, sendte han Victor Lytzen afsted i dybden. Victor fandt derefter Søren Offersen med en fantastik aflevering med ydersiden. Søren afsluttede og målmanden halvklarede, men bolden slog en bue over målmanden, og endte i nettet bag ham til en overraskende 2-1 føring. I det 88. minut kom Borup i omstilling og Søren Offersen sendte Christian Malik alene med målmanden. Hans forsøg på loop tog underkanten af overliggeren og tilbage i spil, hvor Søren Offersen med målnæsen flot fulgte op, og han kunne let score til 3-1, der blev kampens resultat.
For Borup blev unge Victor Lytzen kåret som dagens spiller, men det skal også nævnes, at en spiller som Mads Tougaard var en uhyre vigtigt spiller, på en ny plads i midteforsvaret. Vi kommer heller ikke uden om Søren Offersen, der i dagens kamp var på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter og dermed blev dobbelt målscorer.
Næste kamp er ude mod Valsgaard på lørdag.
Jubelscene for Borups spillere efter Victor Lytzens scoring.
Nogle af Borups trofaste tilskuere på plads ved hjemmekampen.