Generalforsamling Fjordklyngen

Torsdag den 28. april, kl. 1900 holder Fjordklyngen generalforsamling på Kulturcenter Værestedet i Låstrup.  Chefredaktør, Lars Norup fra Viborg Folkeblad holder et oplæg under navnet "Der sker aldrig noget ude på landet - eller gør der" og planchef Karl Johan Legaard fra Viborg Kommune holder oplæg under navnet "Fjordklyngen Tanker og Erfaringer omkring et eksperiment". 

Fjordklyngen er vært ved gratis kaffe og kagebord i forbindelse med generalforsamlingen. 

Under generalforsamlingen skal der vælges repræsentanter til Fjordklyngerådet, herunder 2 repræsentanter fra Låstrup. Der er allerede opstillet 2 kandidater fra Låstrup, men mød op og hjælp med at få dem valgt ind i rådet.

Husk tilmelding af hensyn til kaffebordet. Seneste tilmelding mandag den 25. april på mail: bo_kr@hotmail.com 

Se hele indbydelsen på dette link.