Referat Borup IF serie 4 herrer på udebane mod Viborg Vestermarken
Viborg Vestermarken - Borup
Borup nyoprykkede Serie 4 skulle tage til Viborg Vestermarken for at spille forårets første turneringskamp. En kamp, som skulle blive mere spændende end nødvendigt.
Der var ikke spillet mere en 5 minutter af kampen, hvor vi allerede havde haft 2 friløbere. En til Rasmus og en til Simon. Borup lagde et uhyre hårdt tryk på et rystende usikkert Vestermarken forsvar. Hele holdet sad med et godt tryk på hjemmeholdet, og de fik ikke mange sekunder til at tænke sig om.
Den ene store chance blev brænde efter den anden, og pludselig begyndte hjemmeholdet at få et par giftige kontraer, men kunne heller ikke omsætte deres chancer til noget.
0-1 til Borup blev heldigvis til efter et par giftige hjørnespark fra Mark i flere omgange, endelig blev til scoring. Phillip steg flot op og headede Borup i front.
Borup fortsatte offensivt, hvor især Oliver fortsatte et tryk på venstreflanken. Han satte hans direkte oppasser 9 ud af 10 gange. Om det var torsdagens træning, eller han havde fået det rigtige ben ud af sengen, vides ikke. Men det sidste manglede dog.
Det manglede dog ikke lige inden pausen. Hvor Oliver efter godt opspil fandt Mark aka. Juan Mata i dybden, hvor han efter en flot første berøring sendte den i lange hjørne 0-2.
Holdet fik ros i pausen. Det skulle de måske ikke have haft. For anden halvleg var et helt andet billede. Borup vadede dog stadig i chancer på omstillinger, men boldbesiddelsen stod Vestermarken for. De lagde et solidt tryk ned mod Borup målet, men Phillip og Hermann stod sikkert og afviste de store muligheder. Hermann som var tilbage i Borups farver efter 3 års fravær.
1-2 blev det dog 15 min før tid. Et afrettet skud fløj ind over Nicklas i målet.
Et pres og mange hjørnespark, men ingen yderligere scoring, og Borup kunne fejre deres første sejr i serie 4.
Den nye træner Peter Lyngsø Lund var godt tilfreds med sit hold, som gav ham og holdet en debut sejr.
Kampens spillere: en hårdt kæmpende Mads Strøbøl og en pågående Oliver Nedergaard.
Næste kamp er onsdag d. 1 april mod Løgstrup.
Nyheder