Husk lokaldysten i Nr.Rind og Låstrup torsdag den 22. maj
Der er nu kun én uge til Låstrup og Nr.Rinds fælles lokaldyst med udgangspunkt fra Nr.Rind Forsamlingshus. Borup Idrætsforening, Låstrup Lokalråd og Nr.Rind Borgerforening er fælles om arrangementet, så vi håber, at rigtig mange vil støtte op om arrangementet. Enten ved at deltage i at gå, løbe eller cykle kilometer, ved at være frivillig hjælper eller ved at møde op og støtte op om arrangementet.
Dette års lokaldyst er arrangeret af Bent Mogensen fra Nr.Rind Borgerforening, Bent Christensen fra Låstrup Lokalråd og Morten Nielsen fra Borup Idrætsforening. Henvend jer til en af disse, hvis der er spørgsmål eller hvis nogen ønsker at få tildelt en frivillig tjans i forbindelse med lokaldysten.
I år står Nr.Rind Borgerforening for at sælge mad og drikkevarer, som kan indtages ved forsamlingshuset efter den fysiske udfoldelse.
Nyheder