Fernisering på Fjordklyngen Viser Kunst i Låstrup
Fernisering på Fjordklyngen Viser Kunst
Lørdag kl. 1100 oprandt dagen, hvor måneders forarbejde til kunstudstillingen Fjordklyngen Viser Kunst løb af stablen.
Maren Grønkjær fra styregruppen bag projektet bød de mange gæster velkommen til Fjordklyngen. Hun takkede haveejere, kunstnere, frivillige, sponsorer og ikke mindste Hannah og Arne for det kæmpe arbejde, der ligger bag projektet. Hun gav derefter ordet til blomsterkunstner Johnny Haugaard
Johnny åbnede udstillingen i gården ved Fjordklyngehuset. I åbningstalen anerkendte Johnny den indsats og det fællesskab, som de 6 landsbyer i Fjordklyngen har og anerkendte, at uden det sammenhold, som samarbejdet har givet Fjordklyngen, så ville et så ambitiøst projekt, som Fjordklyngen Viser Kunst nok ikke kunne lade sig gøre.
Mellem 250 og 300 gæster lagde i løbet af dagen vejen forbi Fjordklyngehuset og kunstruten i Låstrup. Kunstruten er nu åben hver dag frem til den 10. august i tidsrummet fra kl. 1000 til kl. 1700. 34 kunstnere udstiller langs ruten og indenfor i Fjordklyngehuset. Der er mulighed for at købe sandwich, drikkevarer, kaffe og kage i Kunstcaféen i Fjordklyngehuset.
Både gæster, kunstnere og arrangører gav udtryk for at være yderst tilfredse med dagens oplevelser. Der var travlt i Kunstcaféen, hvor 125 sandwich plus kaffe og kage blev skubbet over disken.
Alt i alt en fantastisk åbning på den 16 dage lage kunstudstilling. Husk at invitere familie, venner og kollegaer med på den gratis kunstrute, hvor der ud over kunst kan opleves fantastiske haver og udsigter.
Se flere af Jacob Thorup Kjærsgaards flotte billeder via dette link.
Nyheder