Borup IF har fået mulighed for at tilmelde et tredje herreseniorhold i denne sæson.
⚽ BREAKING: Vi opretter et 3. Herre Senior-hold!
Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan meddele: Vi har oprettet endnu et Herre Senior-hold – og er dermed oppe på hele tre hold! Det er første gang i mange år, vi har haft så stærk en trup, og det markerer et fantastisk skridt fremad for klubben og fællesskabet.
Det nye hold er blevet optaget i Farsø-puljen med øjeblikkelig virkning, og det nye hold spiller allerede sin første kamp hjemme på søndag den 24. august kl. 13:00 mod Hornum. Kom og støt op – det bliver en festlig debut!
Borup IF har fået tilgang af hele 10 nye spillere, og med veteranernes flotte opbakning og 5–6 spillere, der har givet tilsagn om at hjælpe, er det blevet muligt at løfte denne satsning. Det er helt vildt – og vi er dybt taknemmelige!
Det betyder også, at der bliver mulighed for fleksibilitet på tværs af holdene, så alle kan bidrage og få spilletid. Træningen har været fantastisk – med hele 24 spillere i tirsdags og en stærk indsats i går, hvor ingen fra 1. holdet deltog, men intensiteten var i top.
Husk: Der er plads til alle, og det er klublivet og fællesskabet, der er det vigtigste. Når vi står sammen, kommer resultaterne helt af sig selv.
Sportslig hilsen Bestyrelsen, Sportsudvalget og Trænerteamet
Se holdoversigten via dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er:
Nyheder