Borup IF genopliver løbeklubben Borup IF Runners
Borup Idrætsforening satte lørdag den 5. oktober elektroder til løbeklubben BIF Runners for at se, om løbeklubben kan genstartes op til Royal Run i Viborg i 2025.
Løbeklubben blev oprettet tilbage i 2006 i forbindelse med Avis-marathon i Viborg i 2007. Dengang blev der tilbudt optræning fra 0 til 5 og 10 kilometer, og dengang havde løbeklubben omkring 30 medlemmer.
Til lørdagens møde mødte 25 interesserede borgere fra Nr.Rind og Låstrup op for at høre om de nye planer og for at deltage i forventningsafstemningen.
Forsamlingen besluttede igen at tilbyde optræning fra 0 til 5 kilometer løb her i efteråret. Der er fælles træning lørdag kl. 0830 og torsdag kl. 1730 fra klubhuset i Låstrup, hvor der også er løb for dem, der er i gang og gerne vil have et fællesskab omkring deres løb.
Ud over løb ønskede en del af de fremmødte at lave fællesskab om at gå, så på de samme tidspunkter tilbydes der fælles gåture og efterfølgende socialt fællesskab.
Royal Run tilbyder gang eller løb på One Mile (1,6 km), 5 km eller 10 km. Derfor aftales det senere, om der er interesse for at træne op til 10 kilometer løb efter nytår
Der blev nedsat et løbeudvalg bestående af Morten Nielsen, Henriette Lyngsø Mikkelsen og Mariette Bach. Løbeudvalget vil komme med forslag til aktiviteter og plan for sociale arrangementer.
Efter mødet i klubhuset gik interesserede en tur for at se én af klubbens 5 km ruter i gå-tempo. Dette for at symbolisere, at alle kan være med og der er selvfølgelig plads til flere i den genstartede klub for bevægelsesinteresserede personer.
Løbeklubben har oprettet facebookgruppen https://www.facebook.com/groups/8116776948431247 hvor interesserede kan læse om det nye tiltag.
Bedste sportslige hilsener
Løbeudvalget.
Vi viser også lige 2 billeder fra den gamle løbeklub i 2006 og 2007:
Annoncesponsor fro dette opslag er: