Arbejdsdag i Borup Idrætsforening søndag den 26 maj 2024

Borup Idrætsforenings ordinære forårsarbejdsdag er i år søndag den 26. maj 2024. 

Programmet for dagen er fælles morgenmad i klubhuset kl. 0900, hvor dagens arbejdsopgaver fordeles. 

Der er brug for frivillige hænder til mange opgaver. Der skal køres kasseret materiel til Revas, så medbring gerne en trailer. Der skal klippes hække, grønne områder ordnes, sponsorskilte vaskes, sandkasse ryddes for ukrudt, vores Sankthans Bål skal genopfriskes, oprydning i boldrum, fyrrum, depotrum, kontor og omklædningsrum og et askebæger skal flyttes. 

Med andre ord, er der arbejdsopgaver til alle store og små, så tag bare hele familien med på stadion den dag. Det plejer at være hyggeligt at lave fælles opgaver, og der skal være plads til børnene undervejs. Hvis arbejdsopgaverne slipper op, har vi en reol med fodbold, der gerne må bruges. 

Vel mødt til hyggelige arbejdstimer i Borup Idrætsforening.

Husk også muligheden for at give en hånd med ved miniarbejdsdag torsdag den 9. maj, hvor der skal lægges fliser i udskiftningskuret på udebaneafsnittet. 

Se link til tidligere arbejdsdag på dette link.

 

Annoncesponsor for dette opslag er: