Referat Borup IF i playoff kamp om oprykning til serie 2 mod FC Sabur
Borup var onsdag aften i Nr. Borup 😊en forstad til Randers for at møde FC Sabur i Play off kampen om oprykning til serie 2. Borup var desværre ramt skader og studentertiden, så især mange af de offensive bærende kræfter var væk. Så det kneb nærmest Jesper Lindegaard at stille hold til kampen.
FC Sabur viste sig at være et spændende bekendtskab. Et godt teknisk hold med spillere udelukkende fra Bosnien, der med over 150 larmende hujende tilskuer højt musik og romerlys gav kampen en god stemning. De ca. 20 Borup tilhænger, der havde taget turen til Randers troede nærmest, at den var kommet til EM.
Sabur startede også som lyn og torden, og med et højt tempo, lagde de pres på Borups forsvar fra kampens start. De skød på alt, så Tobias Sloth i målet havde en travl dag på kontoret. I det 15. minut gik det ikke længere, et godt og hurtigt gennemspillet angreb blev afsluttet med at bolden blev trillet i mål. 1-0 til hjemmeholdet.
Nu troede Borupspillerne, at det her ville gå gruelig galt, men langsom kom et hårdt arbejdende Borup hold med i kampen, hvor den bagende sol gjorde, at flere spiller var ved og koge over.
Og efter et hjørnespark fik Jesper Lindegaard en stor chance tæt under mål for en overraskende udligning. Men målmanden reddede.
Da en meget kompetent dommer fløjtede til pause, var Borup kommet fuldt med i kampen.
Anden halvleg startede godt for Borup holdet, og den hårdt arbejdende ene angriber Henry Elkjær begyndte og få hjælp i front. Sabur spillerne så møre ud og i det 60. minut troede alle udligning var en kendsgerning. En hel fri Henry loppede bolden over målmanden, Steffen Frederiksen fulgte op, men desværre ramte han en forsvarsspiller inde på målstregen. Borup forsatte det gode spil, men desværre ødelagde en vandpause det i det 30. minut den gode periode. Sabur spillerne benyttede pausen til at lægge ny energi for dagen og lagde derefter et stort pres på Borup. Et skud ramte stolpen og kun stor spil af Tobias holdte Borup inde i kampen.
Men pludselig i det 40. minut kom chancen, som Borupmandskabet havde vendte på. Henry fandt med en god stikning Jesper Lindegaard, der var helt alene med målmanden midt for mål. Desværre blev bolden sendt lige forbi.
Et heroiske kæmpende Boruphold måtte give sig med et 1-0 nederlag og udsigt til endnu en sæson i serie 3.
Men flot klaret af en meget smal trup kun at være 1 points fra en direkte oprykning og så tæt på i Play off kampen, hvor et normal Boruphold havde sendt holdet videre.
Nu venter en spændende Fjends Cup om en måneds tid.
God sommer.
Referat v Flemming Lund
Annoncesponsor for dette opslag er: