Nr.Rind-Låstrup vandt en flot 5. plads i årets lokaldyst
Lørdag den 22. juni blev resultatet af årets lokaldyst i Viborg Kommune afsløret af borgmester Ulrik Wilbek på scenen ved Snapseting på Nytorv i Viborg. Nr.Rind og Låstrup deltog sammen og vandt en flot 5. plads i kampen om flest kilometer på gåben, løbeben eller på cykel.
Med den flotte 5. plads fulgte en check på 2.200,- kroner, der anvendes som tilskud til et fælles projekt i Nr.Rind. Foreløbig en form for fuglekikkert i relation til Kærby Bakke eller i Kærby Enge, hvis det lykkes at skrabe penge sammen til et projekt om det. Alternativt til et fælles projekt efter beslutning i Nr.Rind Borgerforening.
Bent Mogensen, Morten Nielsen og Bent Christensen fra årets arrangementsudvalg var sammen med René Storgaard Madsen og Eva Nielsen taget til Viborg for at deltage i afsløring af resultatet.
Samlet vinder blev igen Mammen for flest kilometer pr. indbygger, Knudby for årets længdespringer og til Skals for flest bevægede kilometer i alt.
I alt blev for de 21 byer tilbagelagt over 40.000 kilometer, hvilket Ulrik Wilbek sammenlignede med en tur hele vejen omkring jordkloden. Flot resultat.
Tak for deltagerene fra Nr.Rind og Låstrup for det flotte resultat, og stort tillykke til vores venskabsby Skals for det flotte resultat.