Kampreferat Kvinder Jyllandsserie SUB - Mejrup.

Knap er sommerferien overstået inden turneringerne starter op for mange hold. Dette var også tilfældet for SUB’s Jyllandsserie damer.

I denne uge startede holdet op på en svær udebane i Spjald tirsdag aften. Det blev en typisk åbningskamp som sluttede 1 -1, hvilket begge kunne leve med. SUB var dog tættest på sejren da stolpen stod i vejen for et brag af et skud fra Sandra Mathiassen.

Søndag var det så tid til sæsonens første hjemmekamp på Ulbjerg stadion. Modstanderen Mejrup som var oprykkere til JS i denne sæson, er gamle kendinge for SUB pigerne. Historisk har vi altid haft det svært med Mejrup, men forrige sæson fik SUB vendt den kedelige statistik.

Forud for kampen var SUB pigerne ramt af en del afbud i form afsygdom, skader og spillere som stadig er på ferie eller startet på skoleophold.

Det skulle dog vise sig, at der var klasseforskel på de 2 hold. Efter en lidt forsigtig start overtog SUB pigerne mere og mere af spillet og der blev kæmpet med høj intensitet i både tacklinger og 2.bolde. Belønningen kom efter knap 20 min hvor Maja Sølund afsluttede et flot gennemspillet angreb til 1 – 0. SUB pigerne fortsatte det høje pres som fremtvang en fri løber til Thea Hald der køligt udplacerede Mejrups målmand efter 30 min.

Inden pausen nåede SUB at ramme både overlæggeren ( Thea) og stolpen ( Sara Poulsen), begge skud var millimeter fra at gå i mål. Faktisk så det ud til, at skuddet på overlæggeren landede inde over stregen for at hoppe ud af målet igen. Dette mente dommeren dog ikke.

Med en pauseføring 2- 0 skulle vi spille i modvind i 2. halvleg.

Efter pausen ændrede billedede sig ikke, trods modvinden var det SUB som var klart dominerende og efter 56 min. Var det Kathrine Bach Møllers tur til at komme på måltavlen. Kathrine tilkæmpede sig bolden i feltet og herfra svigtede hun ikke. Nu var kampen mere eller mindre afgjort, men SUB havde mod på mere.

Sandra Mathiassen som mod Spjald ramte stolpen havde igensnøret støvlerne rigtigt. Med endnu et drøn fra kanten af feltet scorede hun uden chancer for målmanden.

En af banens yngste spillere Alina Elkjær Hermansen ville også lege med. Aline spillede back en stor del af kampen, men i det 85. minut tog hun sagen i egen hånd og sprintede med bold fra 3 – 4 Mejrup spillere og køligt lagde bolden ind bag Mejrups målmand til 5 – 0.

En flot afslutning på en flot kamp hvor SUB pigerne var flere klasser bedre end Mejrup.

Denne uge byder på 2 yderligere kampe. Torsdag skal vi til Morsø som vandt deres første kamp, helt sikkert en svær opgave venter i Morsø. 

Næste hjemmekamp er allerede på næste søndag den 25.august mod lokalrivalerne fra ØK.

Vi håber på stor opbakning.

Trænerteamet.

Annoncesponsor for dette opslag er: