Referat SUB 09 Jyllandsserien ude mod ØK

Lørdag den 6. april 2024 om eftermiddagen blev sæsonens 2. Kamp for SUB09 damerne spillet mod ØK på Ørslevkloster stadion. Med allerede 1 point på kontoen skulle damerne ud og jagte flere point til tabellen.

Først halvleg starter suverænt ud for SUB09 holdet, da Freja dribler med bolden fra midten og op til feltet, hvor hun spiller en flad bold inden over til Sissel, som prikker den forbi målmanden, og scorer til 1-0 i 5’

Holdets føring skulle dog ikke vare længe, for ØK reducere til 1-1 i 17’

I 20’ får Dalsgaard et tyndt gult kort for en tackling, og må sidde ude i 10 min, mens holder spiller med én mand i undertal.

Resten af halvlegen er forholdsvis lige mellem de to hold. Vi går til pausen 1-1.

Anden halvleg forløber lige som første halvleg med at de to hold spiller meget lige. Det er en hård fysisk kamp, hvor dommeren tillader hårdt skub og tacklinger på den våde bane. Men i 81’ må en ØK spiller også ud i 10 min på et gult kort. Et perfekt tidspunkt for SUB09 damerne at udnytte overtallet på. Dette skulle dog ikke vise sig at blive så let. Da ØK får hjørnespark i 88’ med to minutter tilbage, scorer de til 2-1. Lidt et deja vu fra sidste sæson, hvor ØK scorer til 2-2 på hjørnespark også med 2 minutter tilbage af kampen.

Vi taber desværre lørdagens kamp 1-2 til ØK. Kampens spiller blev Sara med 4 stemmer. Vi må på den igen på fredag, hvor vi drager til Lemvig, og jagter 3 point.

Referent Michelle Drejdal

Annoncesponsor for dette opslag er: