Nye spillerbokse og ny flagstang i Borup IF
Til forårssæsonen i Borup Idrætsforening kan klubben nu præsentere helt nye udskiftningsbokse på opvisningsbanen, ny flagstang ved klubhuset og nye målnet til alle vores mål.
De nye udskiftningsbokse er leveret af A-Sport i Skive og har plads til 6 personer på sæder i klubbens farver gul og blå. De nye bokse erstatter vores hidtidige træbokse, som længe har trængt til udskiftning. Foreningspuljen under Danmarks Idrætsforbund har efter ansøgning givet 30.000 til de nye bokse.
Flagstangen er leveret af vores sponsor 10-4 i Viborg. Den gamle flagstang havde fået en skade i bunden og var derfor usikker. Flagstangen kan kortes op og evt. bruges et andet sted.
Viborg Kommune har her i foråret doneret nye målnet til vores fodboldmål. 4 stk. til 11-mandsmål, 4 stk. til 5-mandsmål og 6 stk. til 3-mands mål.
Opvisningsbanen er efter en våd start på året ved at være tip top klar til årets første hjemmekamp. Den er trimmet og gjort klar til første kamp lørdag den 20. april kl. 1330, hvor serie 3 herrer tager imod Løgstrup G&IF.
I forbindelse med udskiftning af spillerbokse og flagstang, har frivillige hjælpere brugt et par weekender på at nedbryde de gamle fundamenter og støbe nye i samme huller.
Tak til de frivillige hjælpere, som gør en kæmpe forskel for en lille klub som Borup IF.
Annoncesponsor for dette opslag er: