Referat SUB 09 Jyllandsserien mod Vildbjerg SF

Lørdag den 29. april middag spillede SUB 09 pigerne en vigtig hjemmekamp mod Vildbjerg SF.

Der var meget på spil for begge hold, da SUB med en sejr kunne tage vigtige point i bunden af tabellen, mens Vildbjerg med en sejr kunne etablere sig i midten af rækken.

Trods en fin græsplæne på Skals stadion var det dog en kraft vestenvind, som fik afgørende indflydelse på kampens udfald.

Vores hold er stadig ramt af skader hvoraf flere er langtidsskader. (bla Michelle, Thea og Camilla)

SUB pigerne valgte at starte med vinden i ryggen i første halvleg. Dette betød et tungt pres mod Vildbjergs mål som var sjældne gæste på SUB’s banehalvdel.

Trods et stort spillemæssigt overtag lykkedes det ikke helt for SUB pigerne at udnytte overtaget. Bolden var svær at styre i medvinden og ofte fik afleveringer og afslutninger for megen fart. Vildbjerg trak tiden ud af halvlegen efter bedste formåen. SUB havde vel 10 hjørnespark i halvlegen og efter 30 min. Landene bolden efter netop et hjørnespark for fødderne af Tilde Vadsholt, som sikkert bragte SUB foran.

Herefter pressede SUB på for endnu en scoring, men Vildbjerg holdt sig inde i kampen ved at komme til pause bagud 0-1.

Kort før pausefløjtet måtte vores midt stopper, Maria Svenningsen, desværre udgå med en knæskade. Et stort tab for holdet og ikke mindst, da vi i forvejen er hårdt ramt af skader. Vi håber meget, at skaden ikke er alvorlig, så vi hurtigt kan få Maria Svenningsen tilbage på banen.

I 2. halvleg vendte billedet sig ikke overraskende. Nu var det Vildbjerg, der pressede på, og efter blot få minutter sejlede et hjørnespark direkte på overliggeren. Efterhånden som halvlegen skred hen, kom SUB trods modvinden bedre med, og vi tilspillede os flere chancer. Vildbjerg sad dog mest på spillet, men fik ikke rigtigt tilspillet sig de store chancer bortset fra en fri løber, som Line Bach Møller tog sig flot af.

Kampen lignede nu er smal SUB sejr, men desværre måtte vi i det 80. min. indkassere et mål fra distancen. Et langskud, som med hjælp af vinden fik fart og havde den rigtige retning mod målhjørnet.

I de sidste 10 minutter forsøgte SUB igen at etablere nogle kontraangreb, men vinden gjorde det vanskeligt, og det hele endte i en 1 – 1 løsning.

Et resultat begge hold kan leve med, men samtidig ikke det vi gik efter. Kampens spiller blev Stine Hansen med 5 stemmer, som kom ind i løbet af 2. halvleg og gjorde en god figur trods den uvante plads på højre back.

Med 2 pointdelinger i de sidste 2 kampe har vi 2 point for 4 kampe, betyder det at der gerne snart skal en sejr på kontoen. SUB pigerne har muligheden igen, når de i dag i aften (torsdag) spiller en yderst vigtig udekamp i Bjerringbro kl. 18.30.

Nu har vi 3 udekampe i træk, og næste hjemmekamp er lørdag den 20. maj igen mod Bjerringbro, da turneringen nu vender. Kampen spilles kl. 12.00 på Skals stadion.

Tak for opbakningen.

Trænerteamet

Annoncesponsor for dette opslag er: