Referat Borup IF serie 2 hjemme mod Foulum IF

Kampens spiller Alfred Lyngsø Mikkelsen

En vigtig 3-1 sejr over Foulum og 3 tiltrængte points på kontoen. En sejr som der ikke kan indvendes noget imod, selvom hjemmeholdets mål lod længe vente på sig trods gode scoringsmuligheder forinden.

Første halvleg var en åben slagudveksling, hvor de første 20 minutter ikke bød på mange chancer til nogen af holdene. Alex Lund og Alfred Lyngsø Mikkelsen havde et par gode muligheder, men det var udeholdet, som førte 0-1 ved pausefløjtet, da de efter ca. 40 minutter udnyttede en kontra.

Pausen blev brugt på at ændre nogle få ting og gribe kampen lidt anderledes an. Og selvom alle spillede en tilfredsstillende første halvleg, valgte jeg at skifte 3 friske spillere ind og ændre på et par positioner.

Vi sad tungt på 2.halvleg, og det var helt fortjent, da Alfred Lyngsø Mikkelsen udnyttede en fejl fra Foulums indtil da glimrende keeper, som gik fejl af et langt udspark fra målmand August Ivik. Alfred jagtede muligheden for en fejl af keeperen og fik belønning for sin tro, da han med venstrepoten satte udligningen ind efter en times tid.

En nærmest tro kopi var årsag til 2-1 målet, da endnu et udspark fra August endte i en misforståelse mellem Foulum-keeperen og en forsvarsspiller. Alfred opsnappede bolden og spillede ind til en helt fri Henry Elkjær, som let kunne inderside bolden i det tomme mål. Igen stort ros til Alfred for at jagte de løse bolde og udnytte modstanderens fejl.

3-1 scoringen var en yderst flot frisparksdetalje mellem Simon Hermann, Magnus Elkjær Frederik Hvid, hvor sidstnævnte endte med at heade bolden på tværs til Magnus Elkjær, som hamrede bolden i kassen. Målet lignede en indøvet detalje fra træningsbanen, men opfindsomheden skal udelukkende tilskrives de tre herrer.😊

Vi kunne have scoret yderligere, men tog til takke med slutresultatet 3-1.

Ift. bundstriden var kampen ekstremt vigtig, så det var skønt at give hjemmepublikummet en god sejr at gå hjem på.

Spillerne skal i den grad roses for at arbejde med og tro på tingene i sønsdagens kamp, ligesom det var tilfældet i kampen forinden imod Hersom/Bjerregrav. Alfred spillede en flot kamp og blev fortjent kampens spiller.

/Krudt

Simon Hermann i aktion

August Ivik i Borup målet

Målscorer til 2-1 Henry Elkjær

Målscorer til 3-1 Magnus Elkjær

Se flere billeder fra kampen via dette link. 

Annoncesponsor for dette opslag er: