Referat serie 2 Borup IF hjemme mod Bjerringbro IF
Borup tabte desværre også sæsonens fjerde kamp, da holdet i en tæt kamp tabte hjemme med 1-0 til Bjerringbro.
Sejren måtte udeholdet slide for, og deres sejrsmål var en bitter pille at sluge for hjemmeholdet, som var et selvmål af Frederik Hvid i det 43.min. efter et hjørnespark, hvor Frederik desværre snittede bold i eget net.
Bjerringbro var bedst i kampens indledning, men Borup fik arbejdet sig ind i opgøret. Og var især tæt på et par gange, men det blev ved lige ved og næsten. Dog var Alfred Lyngsø Mikkelsen ved at bryde igennem, men han blev hægtet, og noget uforståeligt fik Bjerringbro-spilleren ikke det gule kort. Alfred måtte desværre også udgå af kampen.
Bjerringbros bedste chance udover scoringen tog August Mathiesen sig af.
I anden halvleg forsøgte Borup med et par udskiftninger uden held, og en af disse Malte Trinderup måtte også ud i 10 min, da han kom til at tage bolden med hånden ude ved sidelinjen. Til stor morskab😊 Og Malthe kvitterede efterfølgende tanketorsken med en runde fadøl, og så var den forseelse afregnet.
Efter dette vågnede hjemmeholdet op, og Borups bedste chance kom efter et hjørnespark, hvor Frederik Hvid og Markus Enevoldsen på returen var tæt på udligningen.
Bjerringbro havde flere kontrachancer til sidst i kampen, da hjemmeholdet pressede på, men de løb ud i sandet eller så afværgede en stærkt spillende Alex Lund eller August, inden det blev rigtigt farligt.
Så det hele endte med en meget ærgerlig 1-0 sejr til udeholdet.
Nu skal der point på tavlen eller i næste kamp, som foregår hjemme mod Hornbæk på næste lørdag.
Alex Lund, Christian Malik og August Ivik spillede alle en god kamp.
Cheftrænerens ord:
“Jeg har sgu ondt af spillerne efter dagens kamp. Defensivt står vi igen stærkt, men vi har svært ved at tilspille os de helt store chancer.
Drengene arbejder stenhårdt, og de forsørger de ting, som vi arbejder med og har fokus på. Vi mangler bare lige den sidste dygtighed offensivt og en portion held, så vi kan få vendt bøtten. Vi trænger til en succesoplevelse, og drengene fortjener det, for endnu engang spiller vi mere eller mindre lige op med modstanderen. Vi er bare ramt af et bundholds lod, som glimrende blev eksemplificeret ved, at vi scorer selvmål.
Dog må vi også erkende, at der skal optimeres offensivt, så vi kan true vores modstandere og ikke kun stå godt på banen i organisationen.
Større bekymring er det dog, at både Simon Andersen og Alfred Lyngsø Mikkelsen måtte udgå med skader, hvor især Simons knæskade ikke ser alt for positivt ud. Men det krydses fingre for dem begge.”
Se flere billeder fra kampen via dette link.
Annoncesponsor for dette opslag er: