Referat Borup IF serie 3 hjemme mod Sparkær IF
Borup fik endeligt ram på Sparkær, da holdet på hjemmebane vandt topkampen med 3-0. Borup leverede en helstøbt holdindsats, hvor alle mand leverede det ypperste og holdet satte sig på Sparkær. Udeholdets var kun farlig én gang i den første time ved en stor chance til Kasper Møller, som helt fri loppede bolden forbi mål i det 12. minut.
Forinden da havde Magnus Elkjær haft en kæmpe chance på Alfred Lyngsø fornemme oplæg.
Først i det 18. minut blev det 1-0, da Magnus Elkjær flot drejede et frispark udenom muren og i mål til stor jubel. Derefter sad Borup virkelig på kampen. I det 39. minut kom Borup fortjent på 2-0 på et godt gennemspillet angreb, da Alfred Lyngsø med en super aflevering spillede Magnus Elkjær helt fri foran mål. Elkjær sendte sikkert bolden forbi målmanden på en flot scoring.
2-0 blev kampens halvlegsstillingen.
I Borup lejren frygtede man, at Sparkær ville komme ud som lyn og torden efter pausen, men det var i stedet Borup, som kom bedst ud af starthullerne, da kampens bedste spiller Markus Enevoldsen driblede og løb igennem Sparkær-forsvaret og spillede bolden ind til Alfred Lyngsø, der elegant drejede bolden i mål til 3-0 - og endnu engang til stor jubel for de mange tilskuere, der i dagens anledning var mødt talstærkt frem.
Lige efter Borups 3-0 mål havde Sparkær en dobbelt chance, som en sikkert spillende August Ivik Mathiesen tog sig af. Det gjorde han også senere i kampen med en feberredning. Ellers var det flere gange Borup, der var lige ved og næsten. Men det blev ved de fuldfortjente 3-0, som betyder, at Borup ligger alene i spidsen 4 points foran Hersom/B, som dog har spillet en kamp mindre. Sparkær ligger 8 points efter på 3. pladsen. Sparkær har også spillet en kamp mindre end Borup.
Borup har 3 svære kampe tilbage, Viborg FF, Skals og Hersom B. Så man tager en kamp af gangen. Så må man se, hvad det kan række til.
Fl. Lund
Cheftrænerens ord😉:
“Jeg er enormt stolt over drengenes præstation, for Sparkær var også indstillet på at bidrage til underholdningen, og udefra set var det en flot kamp på et højt niveau.
Vi mangler en del faste spillere, men nye har taget over og vokset med opgaven, og så har rutinerede Alex Lunds tilstedeværelse på holdet stor betydning for mange af de unge knægte, fordi han er god til at dirigere inde på banen.
Vi præsterer som et hold lige pt., som ikke er afhængig af individualister, og det er vores styrke.
Der er 3 spændende kampe tilbage, men der er intet afgjort. Vi tager én kamp ad gangen, og så må vi se, hvad det ender ud med.”
Efter kampen blev Marcus Enevoldsen valgt til kampens spiller for Borup IF.
OBS: Sparkær IF har abonnement på VEO LIVE app, så hele kampen kan genses på video på mobiltelefonen, hvis man installerer appen og følger Sparkær IF.
Annoncesponsor for dette opslag er: