Referat Borup IF serie 5 hjemme mod Hersom-Bjerregrav IF

Efter en hård kamp sidste weekend, er vi klar til dagens kamp på hjemmebane imod Hersom/Bjerregrav IF, som står lige med os i point. Der er adskillige ændringer i truppen til dagens kamp, da vi er ramt af den forrige kamps to røde kort, hvilket har givet karantæne til Mark Vad og Simon Nielsen. Angriber Rasmus Abildskov er også forhindret i at spille, men heldigvis er spillere som Jakob Drongesen, Martin Gundersen og Kenni Elkjær trådt til i deres sted.

På trods af det har været en regnfuld dag, står solen højt ved kampstart. Dog var det en kort fornøjelse før skyerne indtog himlen og blæsten begyndte at blive stærkere. Nu skal det ikke blive en vejrudsigt, men de sidste par kampe har vi spillet godt, og der har solen stået skarpt på himlen, så vi håbede også på godt vejr i dag, så vi kunne spille godt. Måske er det overtro, eller også passer det, at vi er bedst i godt vejr og solskin, fordi dagens kamp var ikke det kønneste spil fra Borups side. Det var modstanderne, der styrede kampens gang, og derfor var resultatet på 0-0 og 1 point til regnskabet også yderst tilfredsstillende for dagens kamp. Især med de 3 gule kort, som Borup fik i løbet af kampen.

Kampen starter med højt pres fra modstanderne, og Borup har svært ved at finde fodfæste og spiller mange lange bolde. Det er desværre modstanderne, der har fornøjelse af de store chancer. 17 minutter inde i kampen får modstanderen en friløber imod bøf i målet, men heldigvis hiver Bøf i målet en feberredning op af lommen og redder skuddet fra den frie modstander, der står over for ham. Bolden flyver ud til modstanderen igen, som endnu en gang prøver at score med et skud på mål, men igen står bøf klar i målet og redder bolden.

Det bliver ikke lettere for Borup i minut 32, hvor modstanderen har bolden på deres egen banehalvdel omkring midten. Her bliver Jeppe Bleicken tildelt kampens første gule kort, som var lidt tyndt.

En af Borups få chancer, og formentlig også den største, kommer kort før halvlegen. En høj hoppende bold flyver imod modstanderens bagerste forsvarsspiller, som fejlvurderer boldens fart. Carsten udnytter fejlvurderingen og prikker den hoppende bold over modstanderen med et hovedstød og løber bolden op. Nu er det bare Carsten, bolden og målmanden tilbage. Kun en vej. Fremad. Efter bolden er kommet under kontrol, løber Carsten hastigt mod mål med flere forsvarsspillere i hælene, der presser Carsten lidt til højre for mål. Kampen ender med et skud på mål, som desværre bliver reddet.

Der bliver fløjtet til halvleg og Borup har overlevet en hård første halvleg. Anden halvleg er omtrent lige så svær for Borup som første halvleg, hvis ikke sværere. Den starter ud med at den nyindskiftede Martin Gundersen efter 1 minut af 2. Halvleg får et gult kort, og Borup er igen i undertal.

Seks minutter senere dribler deres højre kant ind i feltet tæt på mål, hvor Mini laver straffespark, da han snitter modstanderens ben bagfra i feltet. Det ser mørkt ud, da modstanderen stiller sig klar fra pletten. Skuddet placeres i venstre side af målet. Heldigvis hopper Bøf til samme side som bolden, som derfor redder straffesparket.

Resten af kampen er ikke særlig interessant fra Borups perspektiv. Modstanderne dominerer kampen, mens Borup står dybt på banen og forsvarer. Modstanderne får deres første gule kort i minut 57 og Mini får Borups 3. Gule kort i 87. minut. Modstanderne har et væld af chancer, som Bøf i målet heldigvis redder på stribe.

Dommeren fløjter kampen af til stor jubel for Borup og ærgrelse for modstanderne. Resultatet blev 0-0, og det ene point, der følger med, er meget tilfredsstillende for Borup.

Annoncesponfor for Dette opslag er: